Connect with us

Hvad søger du?

Kampagner & Projekter

Tattoo-event skal trække gæster til Odense

Den 24. og 25. august næste år åbner H. C. Andersen Tattoo Convention i konferencecenteret Dok5000. Det bliver den første internationale tattoomesse i Odense nogensinde.

HCA Tattoo Convention afholdes 24. - 25. august 2018 i Dok5000 under HCA Festivals ugen, hvor det i forvejen strømmer med gæster til byen.  (Arkivfoto)

HCA Tattoo Convention afholdes 24. – 25. august 2018 i Dok5000 under HCA Festivals ugen, hvor det i forvejen strømmer med gæster til byen.  (Arkivfoto)

Odense bliver næste år vært for en international tatoverings-konference. HCA Tattoo Convention 2018, som er det officielle navn på konferencen, bliver to dage i kropkunstens navn og arrangørerne lover, at tatoverings-eventen bliver afviklet i tråd med H. C. Andersens kunstneriske ånd.

Gæsterne får mulighed for at opleve de bedste tatovører fra ind og udland, der vil udføre deres arbejde på messen, hvor publikum kan komme helt tæt på og opleve tatoveringerne blive udført eller selv blive tatoveret af nogle af de bedste tatovører.

HCA Tattoo Convention afholdes 24. – 25. august 2018 i Dok5000 under HCA Festivals ugen, hvor det i forvejen strømmer med gæster til byen.

HCA Tattoo Convention bliver Odenses første tattoo convention og vil sætte Odense og Fyn på verdenskortet, når det gælder tatoveringer og kropskunst i verdensklasse.

Det er i hvert fald målet for Morten Jørgensen, der er initiativtager til den nye tatoveringsmesse i Odense.

“Jeg har længe overvejet at arrangere en tattoo-convention i Odense. Det mangler i så stor en by og vi har et stærkt tattoomiljø og i det hele taget en stor interesse for kunst og kultur her i byen, så nu skulle det være,” siger Morten Jørgensen, der har 10 års erfaring som tatovør og ejer Søhus Tattoo.

Morten Jørgensen er gået sammen med Orbit Event Group, der arrangerer Prison Ink Tattoo Convention i Fængslet, Horsens, om at arrangere en lignende convention i Odense.

“Jeg har kontakterne i tattoomiljøet og de har erfaringen med at lave succesfulde events, så derfor er det et perfekt match til at få arrangeret en convention i Odense, der fra første år afvikles på professionelt niveau,” siger Morten Jørgensen.

Der bliver plads til omkring 150 tatovører til HCA Tattoo Convention.

Tatovørerne bliver inviteret til at deltage for at sikre det højest mulige kunstneriske niveau og derudover vil der desuden blive afviklet et seminar målrettet tatovører dagen før den officielle åbningsdag.

“Målet at lave en messe, hvor alle er velkomne og åbne faget og kunsten op for alle nysgerrige. Det bliver en messe med en åben og gæstfri atmosfære, hvor det er kropskunsten, der er i fokus og hvor alle kan komme og hygge sig, høre live musik, spise god mad og drikke nogle øl,” siger Morten Jørgensen, der planlægger at HCA Tattoo Convention bliver en årlig tilbagevendende begivenhed i Odense i august.

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet