Kulturpasset er en forsøgsordning i 2025 og 2026, hvor unge uden for uddannelse og beskæftigelse modtager et digitalt betalingskort på 1.000 kroner årligt til kulturelle oplevelser.
Indtil videre har 8.138 unge aktiveret et kulturpas, og der er samlet set brugt næsten 6 millioner kroner af de afsatte midler. Parallelt med det begrænsede forbrug har ordningen haft betydelige administrative udgifter på 3.195 kroner per aktiveret kort, hvilket fremgår af kulturministerens svar på spørgsmål 20 i Kulturudvalget fra folketingsmedlem Katrine Daugaard (LA).
Katrine Daugaard har kritiseret fordelingen og betegnet udgiftsniveauet som uhensigtsmæssigt i forhold til den effekt, ordningen har opnået.
“Det er fuldstændig skørt, at man overhovedet kan tale om at udvide denne ordning, når alt skriger til himlen. Man burde erkende, at det var en fejl, og så få det stoppet hurtigst muligt,” siger hun til Kristeligt Dagblad.
Skæv fordeling i målgruppens forbrug
Opgørelsen over de unges forbrug viser væsentlige forskelle på, hvilke tilbud der benyttes. Cirka 4 millioner kroner, svarende til 67,51 pct. af det samlede forbrug, er gået til biograferne. Til sammenligning udgør forbruget på scenekunst som teater og dans 0,65 pct.
Ifølge Kristeligt Dagblad peger eksperter og repræsentanter for kulturlivet på, at der ud over den økonomiske ramme også er behov for relationer og formidling.
Som Lene Struck Madsen, direktør i Applaus, udtaler til Kristeligt Dagblad:
“Sårbare unge er en meget særlig målgruppe, som kræver mere arbejde end så mange andre. At skabe adgang og lave en app er ikke nok. Der er en grund til, at de ikke kommer i forvejen, så hvis man ønsker at skabe tilbud til dem, kræver det først og fremmest, at man formår at skabe relationer, som gør, at de er trygge nok til at gøre brug af det. Og det tager tid.”
