Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Comwell Hotels henter ny kommerciel direktør fra Norlys

Terese Johannesen bliver ny CCO i Comwell Hotels og kommer med i koncernledelsen.

Comwell Hotels henter ny kommerciel direktør fra Norlys
Terese Johannesen er cand.scient.soc. i samfundsvidenskab og kommunikation fra Aalborg Universitet. Hun tiltræder som CCO i Comwell Hotels den 1. december 2026 (Foto: Comwell).

Comwell Hotels har fundet en ny kommerciel direktør. Pr. 1. december bliver Terese Johannesen Chief Commercial Officer (CCO) og indtræder samtidig i koncernledelsen.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Comwell Hotels.

Terese Johannesen kommer fra en stilling som Vice President, Energy Products & Business Development hos energiselskabet Norlys. Før det var hun Senior Vice President for Sales & Group Marketing hos Scandlines, og hun har haft kommercielle lederroller i Det Danske Klasselotteri, Codan, TDC og Dong. Hun er uddannet cand.scient.soc. i samfundsvidenskab og kommunikation fra Aalborg Universitet.

Ansættelsen kommer, efter at Comwell i september sagde farvel til kommerciel direktør Michael Hansen, salgsdirektør Peter Hansen og marketingchef Mette Broløs for at forenkle ledelsesstrukturen.

Som CCO får Terese Johannesen det overordnede ansvar for salg, marketing, revenue og de digitale kanaler.

”Jeg ser især frem til at bygge videre på Comwells stærke position inden for møder og konferencer og samtidig udvikle de kommercielle muligheder på tværs af hele forretningen,” siger hun.

”Salg, marketing og kundeoplevelsen hænger sammen”

Ifølge CEO i Comwell Hotels, Peter Schelde, skal hendes erfaring bruges i en periode, hvor kæden både udvider eksisterende hoteller og bygger nye:

”Terese kommer med solid kommerciel erfaring og et stærkt blik for sammenhængen mellem salg, marketing og gæsteoplevelsen. Samtidig har hun erfaring med at lede udvikling og skabe resultater på tværs af en organisation. Det er kompetencer, vi får stor glæde af, når vi skal videreudvikle vores forretning, fastholde vores stærke position på møde- og konferencemarkedet og tiltrække flere gæster,” siger han.

Terese Johannesen ser sammenhængen på samme måde:

”For mig hænger salg, marketing og kundeoplevelsen uløseligt sammen, og de bedste resultater skaber vi, når vi arbejder på tværs, tør udfordre vanetænkningen og har menneskerne med os.”

Comwell Hotels har cirka 2.500 værelser og 320 møde- og konferencelokaler og driver desuden eventstederne Odeon i Odense og Centralværkstedet i Aarhus.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Maskinrummet

Med en kommerciel tilgang og et skarpt blik på turisternes behov har kunstnerisk leder Lene Havtorn Larsen løftet Bornholms Center for Kunsthåndværk økonomisk.

Forlystelsesparker

Efter fire år i WOW PARK tiltræder Morten Mathiasen som ny kommerciel chef hos Jelling Musikfestival pr. 1. oktober.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading