Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Comwell Hotels skifter ud i den kommercielle ledelse

Den danske familieejede hotelkæde Comwell Hotels ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Det betyder, at tre centrale profiler i organisationen fratræder deres stillinger.

Administrerende direktør for Comwell Peter Schelde om koncernens årsregnskab: “2025 har været et stærkt år for Comwell. Vi har løftet resultatet markant og samtidig skabt solid vækst i vores danske forretning." (Pressefoto: Comwell Hotels)
"Vi skal forenkle, forbedre og forstærke vores kommercielle indsats, og vi vurderer, at det kræver en anden sammensætning af profiler og kompetencer i den næste fase af arbejdet,” siger Peter Schelde, CEO i Comwell (Pressefoto: Comwell Hotels)

Comwell Hotels ændrer i den kommercielle ledelsesstruktur for at fremskynde eksekveringen af koncernens vækststrategi.

Som led i en organisatorisk tilpasning vinker Comwell Hotels farvel til kommerciel direktør Michael Hansen, salgsdirektør Peter Hansen og marketingchef Mette Broløs.

Ifølge hotelkæden sker ændringen for at forenkle ledelsesstrukturen og skabe et skarpere grundlag for eksekveringen af koncernens strategiske vækstmål.

“Vi har allerede sat en klar strategisk retning for Comwell. Nu handler det om at styrke eksekveringen, så vi kan indfri vores mål og ambitioner om vækst og udvikling. Vi skal forenkle, forbedre og forstærke vores kommercielle indsats, og vi vurderer, at det kræver en anden sammensætning af profiler og kompetencer i den næste fase af arbejdet,” siger Peter Schelde, CEO i Comwell.

Ny kommerciel direktør på vej

Comwell understreger, at salg og marketing fortsat udgør kernefunktioner i koncernen og vil spille en afgørende rolle i at realisere vækststrategien.

Der er opstillet en plan for den kommende fase af det kommercielle arbejde, og koncernen er i gang med at rekruttere en ny kommerciel direktør. Comwell forventer at offentliggøre den fremtidige organisering, så snart den er endeligt faldet på plads.

Comwell råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler i hele landet og driver udover sine hoteller også eventvenues som ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".