Af Claus Bøgelund Nielsen, vicedirektør, De Samvirkende Købmænd
Turismen er en af de stærkeste motorer i mange danske lokalsamfund. Det gælder ikke mindst langs kysterne, hvor ferieområder hvert år trækker millioner af gæster til. Turismen – turisternes penge! – ender ikke kun på hoteller, restauranter og attraktioner, men også i den lokale detailhandel.
Butikken holder ferieområderne attraktive
Nye tal fra VisitDenmark viser, at detailhandlen er den enkeltbranche, der får størst værditilvækst ud af turismen. I 2024 skabte turismen 20 mia. kroner i værditilvækst i detailhandlen – mere end overnatningssteder og restauranter tilsammen.
Den lokale købmand er ikke bare et sted, hvor man køber mælk, morgenbrød og noget til grillen. Butikken er en del af den infrastruktur, som gør et ferieområde attraktivt og levende. Betydningen er særlig stor i kyst- og naturturismen, hvor turisterne bruger en betydelig del af deres døgnforbrug på dagligvarer.
Udenlandske turister købte i 2024 mad, drikkevarer mv. for omkring 9,5 mia. kroner i danske butikker. Det er næsten lige så meget, som de brugte på restaurantbesøg. Turismen kan samtidig knyttes til mere end 36.000 job i detailhandlen, og to ud af tre af disse job ligger i kyst- og naturområderne.
Det bør afspejles langt tydeligere i dansk turismepolitik. Hvis vi vil have stærke destinationer uden for de største byer, skal vi også have stærke lokale butikker.
Afgiftslettelser og lavere moms skal sikre konkurrencedygtige priser
For det første skal Danmark være mere konkurrencedygtigt på priserne. Mange af vores vigtigste udenlandske gæster kommer fra Tyskland, og de møder et dansk prisniveau påvirket af høj fødevaremoms og en række punktafgifter.
Derfor bør politikerne se seriøst på en lavere moms på fødevarer, gennemføre afskaffelsen af chokolade-, sukkervare- og kaffeafgifterne og sanere de mest grænsehandelsfølsomme afgifter. Nye regler – eksempelvis producentansvaret for emballage – skal ajourføres så vi undgår unødig dansk bureaukrati og overimplementering, der gør varerne dyrere.
For det andet skal den lokale dagligvarehandel tænkes ind som en aktiv del af destinationsudviklingen. Kommuner og destinationsselskaber bør i højere grad invitere den lokale handel med, når der lægges planer for turisme, byliv og events. Butikkerne er en del af gæsternes samlede oplevelse – og ofte en af de få helårsfunktioner i de mindre feriebyer.
For det tredje de bør det være lettere at skabe liv omkring butikkerne. Smagninger, markedsdage, lokale fødevarer og mindre arrangementer kan gøre butikken til et naturligt samlingspunkt for gæster og fastboende. Her bør kommunale regler og tilladelser være en hjælp og ikke en barriere.
For det fjerde kræver en stærk turismesæson medarbejdere. Det gælder også i detailhandlen. Derfor bør adgang til sæsonarbejdskraft, boligmuligheder for midlertidigt ansatte og lokal kollektiv transport indgå i den samlede turismepolitik. En destination fungerer kun, hvis virksomhederne kan bemande den. Det kniber mange steder i dag, og mange butikker må f.eks. gå på kompromis med et ønsket om, at alle medarbejdere skal kunne tale dansk.
For det femte skal vi investere i den lokale infrastruktur omkring turistområderne. Gode veje, kollektiv transport, parkering, ladeinfrastruktur og stabil digital dækning er både til gavn for turisterne og for de virksomheder, der betjener dem.
Og endelig bør vi blive bedre til at møde vores største udenlandske gæstegruppe på deres eget sprog. Stærkere tyskkundskaber i skoler og ungdomsuddannelser er ikke kun kultur- og uddannelsespolitik. Det er også erhvervs- og turismepolitik.
Turisterne holder ikke kun liv i hoteller og restauranter. De holder også liv i butikker, arbejdspladser og lokalsamfund. Derfor bør dagligvarehandlen have en langt mere synlig plads, når næste kapitel af dansk turismepolitik skal skrives.
