Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Åbner lukkede døre: Home of Carlsberg klar med unik efterårsoplevelse

Unik adgang til Carlsberg Laboratorium skal bl.a. bruges til at tiltrække flere internationale gæster.

Home of Carlsberg fejrer Carlsbergfondets 150-års jubilæum med rundvisninger på Carlsberg Laboratorium og et gratis efterårsprogram
Home of Carlsberg fejrer Carlsbergfondets 150-års jubilæum med rundvisninger på Carlsberg Laboratorium og et gratis efterårsprogram (Foto: Home of Carlsberg).

I anledning af Carlsbergfondets 150-års jubilæum åbner Home of Carlsberg for adgang til det ellers lukkede Carlsberg Laboratorium.

Fra den 28. august til den 31. oktober 2026 præsenteres et jubilæumsprogram med rundvisninger, særudstilling, videnskabelige pop-ups og ølsmagninger.

Carlsbergfondet blev grundlagt af brygger J.C. Jacobsen for 150 år siden med det formål at fremme videnskabelig forskning og støtte samfundsmæssige formål. Med jubilæumsindsatsen ønsker attraktionen i Valby at sætte fokus på krydsfeltet mellem videnskab, kulturarv og bryggerihistorie.

“Hos Home of Carlsberg er vi stolte af at kunne åbne dørene til denne unikke historie og invitere gæsterne til at opleve, hvordan forskning, innovation og kulturarv er tæt forbundet. Vi glæder os til at give vores gæster mulighed for at lære om fortidens store opdagelser, smage på nutidens og få et indblik i den nysgerrighed og forskning, der også kommer til at præge fremtiden,” siger direktør hos Home of Carlsberg, Tine Kastrup-Misir.

Autentiske kulturoplevelser

Ifølge direktør Tine Kastrup-Misir har satsningen på jubilæet samtidig et strategisk turismemæssigt sigte om at fastholde gæsteaktiviteten ud over sommerens højsæson.

Hun fortæller at indsatsen bygger på den internationale efterspørgsel efter autentiske kulturoplevelser med en stærk lokal vinkel, hvor kombinationen af videnskab, kulturarv og innovation skaber et samlet tilbud til både danske og udenlandske besøgende:

”Fejringen af Carlsbergfondets jubilæum giver os en unik mulighed for at forlænge den travle højsæson ved at give gæsterne en helt særlig grund til at besøge Home of Carlsberg i efteråret,” siger Tine Kastrup-Misir.

Hun understreger samtidigt, at fondet igennem 150 år har spillet en helt central rolle for dansk forskning og fortsat udgør kernen i virksomhedens identitet og den vision, som J.C. Jacobsen grundlagde for at forene brygkunst, videnskab og samfundsansvar:

”Vi ved, at internationale gæster efterspørger autentiske kulturoplevelser og meget gerne med en lokal vinkel. Kombinationen af dansk kulturarv, videnskab og innovation skaber en utrolig stærk fortælling, som vi kan tilbyde både lokale, danske og udenlandske besøgende,” siger Tine Kastrup-Misir.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.