Connect with us

Hi, what are you looking for?

Bæredygtig turisme

VisitNordsjælland får også grønt stempel

VisitNordsjælland er certificeret som Green Tourism Organization og følger dermed Bornholm og Lolland-Falster.

De fire kommuner i VisitNordsjælland passerede 1 mio. overnatninger i 2022, og det er rekord. Stigningen i overnatninger i Nordsjælland trækkes primært af hoteller og vandrerhjem, men der er også fremgang at spore hos både campingpladser, feriecentre og lystbådehavne. (Foto: Tine Uffelmann)
VisitNordsjælland er certificeret som Green Tourism Organization.(Foto: Tine Uffelmann)

VisitNordsjælland er blevet certificeret som Green Tourism Organization (GTO).

Det skriver destinationsselskabet på LinkedIn.

Dermed følger VisitNordsjælland efter bl.a. Destination Bornholm og Visit Lolland-Falster, der fik certificeringen i oktober.

GTO er en miljøcertificering for organisationer i turismebranchen. Den er udviklet af Horesta sammen med Friluftsrådet.

144 kriterier

For at blive certificeret er VisitNordsjælland blevet vurderet ud fra 144 kriterier. Der er blandt andet set på forbruget af el og rengøringsmidler, affaldshåndtering, indkøb, daglige arbejdsgange og formidlingen af miljøindsatser.

Certificeringen forpligter også destinationsselskabet til at hjælpe turismevirksomhederne i Nordsjælland med viden og inspiration om miljøindsatser og certificeringer.

Ifølge VisitNordsjælland har det været lærerigt selv at gå igennem forløbet.

”Vi har fået et mere konkret indblik i de krav og overvejelser og processer, der følger med, og som de lokale turismeaktører også møder, når de ønsker at arbejde med certificering,” skriver VisitNordsjælland.

Nye regler for grøn markedsføring

Destinationsselskabet peger på, at certificeringen bliver mere relevant med de skærpede regler for, hvordan virksomheder må kommunikere om klima og miljø. Reglerne trådte i kraft 27. september 2026.

Ifølge VisitNordsjælland skal grønne udsagn nu være konkrete og kunne dokumenteres. En certificering med faste kriterier giver et mere håndgribeligt grundlag end brede grønne budskaber.

GTO er ikke en certificering, man får én gang for alle. Destinationsselskabet skal løbende dokumentere sit arbejde og leve op til kriterierne.

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.