Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Tivoli får nyt Orangeri til 20 mio.

Tivoli får til den nye 2017-sæson bl.a. et nyt Orangeri. (PR-illu: Tivoli/Jesper Andersen)
Tivoli får til den nye 2017-sæson bl.a. et nyt Orangeri. (PR-illu: Tivoli/Jesper Andersen)
Tivoli får til den nye 2017-sæson bl.a. et nyt Orangeri. (PR-illu: Tivoli/Jesper Andersen)

Tivoli får til den nye 2017-sæson bl.a. et nyt Orangeri. (PR-illu: Tivoli/Jesper Andersen)

Når Tivoli slår portene op for årets sommersæson den 6. april, bliver det bl.a. med en ny bygning, der lyder navnet Orangeriet.

Orangeriet kommer til at indeholde en helt ny scene til mindre koncerter, Tivolis egen blomsterdekoratør, et univers med sarte blomster og træer samt et multi-funktionsrum, der skal bruges til events og TV-studie. Orangeriet opføres i området mellem Det kinesiske Tårn og Nimb Terrasse.

Orangeri kendes fra botaniske haver

Orangeriet er holdt i en klassisk, let, eksotisk og nostalgisk stil,  som man kender det fra botaniske haver. Rundt om bygningen etableres grønne anlæg, hvor gæsterne kan slå sig ned. Orangeriet bliver ramme for udendørs koncerter, hvor gæsterne kan lytte siddende eller stående. Der bliver tale om en lille intimscene med dertilhørende siddepladser, hvor gæsterne vil komme helt  tæt på musikoplevelsen.

Inden i Orangeriet, der også fungerer som væksthus, vil der bl.a. være sarte træer, buske og sjældne blomster, der vil give gæsterne oplevelser for alle sanserne. Havens gæster vil kunne komme ind i selve Orangeriet, hvor de bl.a. kan besøge Tivolis blomsterværksted. Derudover kommer Orangeriet et multi-funktionsrum, der skal bruges til events og TV-studie.

Tivolis udviklingsafdeling har arbejdet med projektet i flere år og er glade for at afsløre resultatet. Arkitekten bag Orangeriet, Jesper Andersen, siger:

”Vi har ladet os inspirere af orangerier i udlandet, men også af bygninger som Glassalen  og Palmehuset i Botanisk Have. Vi har fundet frem til et udtryk, som vil gøre Orangeriet i Tivoli til en særlig oplevelse for alle sanser. Det kommer til at emme af  tradition og fornyelse, som vi ved gæsterne holder af.”

TV-studiet foran Koncertsalen fjernes

TV-studiet foran Koncertsalen , hvor det har ligget siden 2006, bliver i samme omgang revet ned. Det vil give en mere åben og luftig plads foran blomsterbedene, Det store Springvand og ikke mindst Tivolis Koncertsal.  Orangeriet erstatter Harmonipavillonen, der er blevet utidssvarende. Den er nu blevet pillet ned og er solgt til en privat køber.

Prisen for det nye Orangeri byggeri er ca. 20 millioner kroner

Mere om Orangeriet

  • 370 m2
    2 etager
    nederste etage delvist under terræn
    tegnet at Tivolis Udviklingsafdeling
    væksthus med middelhavsklima
    TV-studiet foran Koncertsalen nedrives
    Harmonipavillonen er pillet ned og solgt til privatperson

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading