Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Tivoli inviterer DSB helt ind i varmen

Tivoli går nye veje i sit samarbejde med eksterne partnere. Tivoli og DSB har indgået nyt og anderledes samarbejde om Jul i Tivoli og temaet Den store Julerejse. 

Hjulkøbing – og resten af Jul i Tivoli – åbner lørdag den 18. november og kan besøges til og med søndag den 31. december. (PR-foto: Tivoli)

Hjulkøbing – og resten af Jul i Tivoli – åbner lørdag den 18. november og kan besøges til og med søndag den 31. december. (PR-foto: Tivoli)

Plæneområdet får nyt tema til Jul i Tivoli 2017: Hjulkøbing, der handler om tog og jernbaner.

Som samarbejdspartner er DSB med til at præge designet med minder om togrejser gennem tiden.

Dermed udnyttes naboskabet mellem den gamle forlystelseshave og Københavns Hovedbanegård.

Minderne bliver vakt blandt andet af udlån af effekter fra Jernbanemuseet i Odense, der indgår i Tivolis scenografi. Herunder et gensyn med det gamle vingehjul, der i mange år var statsbanernes logo.

Aftalen omfatter også en bod under Jul i Tivoli. Her giver DSB Havens gæster mulighed for at prøve at føre et tog i en togsimulator samt deltage i konkurrencer m.m. Desuden får kunder i DSB Plus mulighed for at købe diverse Tivoli-produkter.

Kommerciel direktør i DSB, Jan Sigurdur Christensen og direktør i Tivoli Frans Fossing, glæder sig i fællesskab over det nye samarbejde.

”Tivoli og DSB er en del af mange danskeres traditioner op til jul. Med årets julerejsetema er tog og Tivoli et perfekt match. På det forretningsmæssige plan er der stor fornuft i at koble Tivolis produkter sammen med de 540.000 kunder i DSB Plus,” siger Jan Sigurdur Christensen, DSB, i en pressemeddelelse.

”Med denne aftale går Tivoli nye veje i forhold til samarbejdet med virksomheder om at bidrage til at løfte vores høje krav til de oplevelser, vi tilbyder Havens gæster. Vi har ikke tidligere integrereret samarbejdspartneren i den grad i vores design. Samtidig værnes der om de traditioner omkring julen og Tivoli, som betyder noget for vores gæster,” siger Frans Fossing, Tivoli.

Tivolis banegård på Plænen

Tivolis nye togtema på Plænen består af en hyggelig, gammel stationsbygning, hvor man kan få varmen og lidt at spise og drikke.

Ventesalen indrettes med toginteriør fra forskellige epoker i jernbanehistorien. Langs med Plænen står ’togene’ med lokomotiv og vogne, der har hentet inspiration fra damptogenes æra. Hver vogn er en bod, som man kender det fra Tivoli: én sælger godter, én sælger gaver, én sælger mad, – og en af dem er en DSB-bod. I området mellem togene er der små forlystelser og hyggelig julestemning.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading