Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Ny strategi skal gøre dansk turisme grøn

Regeringen kommer i dag med den længe ventede turismestrategi, som skal gøre Danmark til den grønneste turistdestination i Nordeuropa.

Regeringen har i dag præsenteret den længe ventede strategi for dansk turisme frem mod 2030. (Arkivfoto: Lasse Rindsborg)
Regeringen har i dag præsenteret den længe ventede strategi for dansk turisme frem mod 2030. (Arkivfoto: Lasse Rindsborg)

Strategien er udarbejdet sammen med erhvervet og indeholder bl.a. en målsætning om, at 70% af alle overnatningssteder være bæredygtighedscertificerede i 2030.

Turismeindustrien har stor betydning for Danmark, og efter corona-krisen er det vigtigt, at dansk turisme får et godt comeback, som også ruster erhvervet til en grønnere fremtid.

Regeringen offentliggør derfor i dag en ny strategi for dansk turisme, der er lavet sammen med erhvervslivet.

Ambitionen er at sætte en grøn retning for turistmål og overnatningssteder frem mod 2030.

”Danmark skal være turisternes foretrukne grønne rejsemål. Det er ambitiøst, men med strategien vil vi lave en grøn genstartsmotor for erhvervet.”

”Vi er allerede i gang med at få bæredygtighedscertificeret overnatningsstederne og få turisterne til at se Danmarks styrker som grøn destination, men vi skal have flere med. Her kan både vores kyst- og naturturisme og det lokale hotel, restaurant eller kro i endnu højere grad tænke grønt i forretningen. For uanset om man nyder en ferie på stenbroerne i København eller et kroophold i Tønder, så vil udendørslivet og naturen spille en stor rolle, og det skal det også gøre for fremtidens turisme,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Hent strategien som pdf her

Pejlemærker

Strategien sætter retningen for en udvikling af turismen i Danmark, der både er miljømæssig, økonomisk og socialt bæredygtig, og opstiller bl.a. pejlemærker for, hvor industrien skal være i 2030:

Turismen skal være grøn: Alle offentlige turismeorganisationer og 70% af alle overnatningssteder skal være bæredygtighedscertificerede i 2030, og Danmark skal kendes som det mest bæredygtige turistmål i Nordeuropa.

Turismen skal bidrage til økonomisk vækst: Der skal skabes økonomisk vækst både ved at tiltrækker flere turister og ved at øge forbruget hos den enkelte turist, så turismeomsætningen i 2030 runder 190 mia. kr. Samtidig skal væksten især ske uden for højsæsonen.

Turismen skal bidrage til det omkringliggende samfund: Danskerne skal opleve, at turismen har positiv betydning for samfundet, medarbejderne i turismeerhvervet skal have en høj jobtilfredshed og turisterne skal have en god ferieoplevelse.


Strategien er udarbejdet i regi af Det Nationale Turismeforum, hvor der sidder repræsentanter for turismeerhvervet, kommunerne og destinationsselskaberne, de statslige turismefremmeorganisationer og forskningsverden, foruden Erhvervsministeriet.

Fik du læst ...

Data & Tek

Vodcasten VisitAI afmystificerer teknologien og viser, hvordan turismens SMV’er sparer tid, optimerer driften og skaber unikke gæsteoplevelser.

Navne

Grønlands tidligere udenrigsminister blev hædret på Københavns Rådhus, da Copenhagen Goodwill Ambassadors fejrede 30-års jubilæum.

Navne

Den nye særlige rådgiver, Line Hauger, kommer fra en stilling som balletproducent på Det kongelige Teater.

Analyse

Udenlandske turister lægger 9,5 mia. kr. hos danske købmænd. Detailhandlen henter mere værditilvækst ud af turismen end hoteller og restauranter tilsammen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading