Connect with us

Hi, what are you looking for?

turisme.nuturisme.nu

Navne

Lokale turisme-ildsjæle hædret på Sydsjælland

Visit Sydsjælland & Møn hædrer tre lokale turismeaktører for deres indsatser og passion for turismeerhvervet i destinationen.

Årets Turismeinitiativ 2023 går til Vinod Kathis (i midten) fra South Zealand Tours og Camp Adventure ved Jesper Mathiesen (tv.) Prisen blev overrakt af Ole Vive, borgmester i Faxe. (Foto: Christian LIndgren)
Årets Turismeinitiativ 2023 går til Vinod Kathis (i midten) fra South Zealand Tours og Camp Adventure ved Jesper Mathiesen (tv.) Prisen blev overrakt af Ole Vive, borgmester i Faxe. (Foto: Christian LIndgren)

Destinationsselskabet har i en årrække kåret lokale ildsjæle og årets bedste turismeinitiativ – og i går blev priserne for 2023 uddelt.

Prisen for Årets Turismeinitiativ 2023 går til to aktører: Camp Adventure, der er mest kendt for attraktionen Skovtårnet, og Vinod Kathi, der står bag South Zealand Tours.

Vinod Kathis får prisen for sin idé: Nemlig at transportere især de udenlandske turister i København til Sydsjælland og Møn, hvor de kan opleve attraktioner som Skovtårnet og Møns Klint. Ideen er udviklet i samarbejde med Camp Adventure.

Vinod Kathi siger om hædren:

”Jeg føler i forvejen, at det er et kæmpe privilegie at få lov til at give en masse værdi til de turister, som min virksomhed kører fra København til Camp Adventure. Jeg får lov til at give dem nogle helt særlige minder, så det er en kæmpestor ære ovenikøbet at modtage en pris for det,” siger han ifølge en pressemeddelelse.

Også Camp Adventure modtager ligeledes destinationens initiativpris 2023 for deres gennemgående rolle i at støtte og styrke South Zealand Tours under deres opstart, etablering af busruter og den senere drift.

Direktør i Camp Adventure, Jesper Mathiesen, er stolt af hædren:

”Turismeinitiativsprisen har en enorm stor værdi for os, og nu er det anden gang at vi har fornøjelsen af at vinde den. Jeg håber, at den kan være med til at få endnu flere aktører i destinationen til at slutte sig til det projekt, som vi havde muligheden for at starte op med South Zealand Tours.”

Citychef er årets ildsjæl

Også en lokal ildsjæl er hædret af destinationsselskabet.

Her går anerkendelsen i år til Nikolaj Lund Jensen, der er citychef i Næstved Cityforening.

Årets lokale turismeildsjæl 2023 er Nikolaj Lund Jensen, (m.f.). Prisen blev overrakt af Martin Bender (tv.) og borgmester i Næstved, Carsten Rasmussen (th.) (Foto: Christian Lindgren)
Årets lokale turismeildsjæl 2023 er Nikolaj Lund Jensen, (m.f.). Prisen blev overrakt af Martin Bender (tv.) og borgmester i Næstved, Carsten Rasmussen (th.) (Foto: Christian Lindgren)

Prisen får han bl.a. fordi han på kort tid har samlet Næstveds detailhandel, skabt liv i tomme butikslokaler og med stor succes bragt skøjtebanen på byens centrale torv tilbage.

Det var en noget overrasket, og måske en kende rørt Nicolaj Lund Jensen, der på Axeltorv pludselig modtog en pris for sit arbejde

”Jeg passer jo bare mit arbejde,” sagde han

Nicolaj og Næstved Cityforening har i forvejen høje ambitioner, og anerkendelsen kommer kun til at sætte endnu mere skub i engagementet

”Vi har jo i forvejen gang i en masse projekter, og vi har da heller ikke tænkt os at hvile på laurbærrene nu. I Cityforeningen kigger vi allerede frem mod sommeren, hvor vi har tænkt os blandt andet at arrangere sommerbio og stå for en masse fodboldstemning på Axeltorv.”

Fortjent anerkendelse

Det er vigtigt at sætte fokus på de aktører, der gør en forskel i destinationen, siger direktør i Visit Sydsjælland & Møn Martin HH Bender.

”Vi arbejder til dagligt med partnere og aktører, som gør et utroligt stykke arbejde på Sydsjælland og Møn. Vi ville ikke kunne være foruden dem, og derfor finder vi det vigtigt at vise vores samarbejdspartnere anerkendelse.”

Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved og formand for bestyrelsen i Visit Sydsjælland & Møn har et lignende budskab:

”Når vi har personer som Jesper, Vinod og Nicolaj, så er det vigtigt at vi viser, at vi lægger mærke til den indsats og de idéer, de er med til at søsætte. De gode initiativer og projekter, som vores ildsjæle i hele destinationen står bag skulle jo gerne sprede sig som ringe i vandet.”

Hans borgmesterkollega fra Faxe, Ole Vive, fremhæver, at det er vigtigt at gøre Sydsjælland & Møn lettere tilgængelig for turister i København

”Det, som South Zealand Tours og Camp Adventure har skabt, er med til at gøre Sydsjælland og Møn lettere tilgængeligt for udenlandske turister i København, og derved gøre destinationen til en langt mere attraktiv landsdel. Jeg forestiller mig, at det er med til at skabe en øget velstand i vores lokalområder,” siger han i pressemeddelelsen.

Gratis e-bog

ebog

Modtag vores gratis nyhedsbrev direkte i din indbakke + vores nye e-bog om turismen i Odsherred

Vil du modtage e-bog 'Turismen i Odsherred'?

Fik du læst ...

Outdoor

Danmark som cykelturisme-destination har tabt terræn, men nyt knudepunktsystem kan være en gamechanger. Det kræver blot, at kommunerne griber muligheden.

Destinationsudvikling

Fyn har tabt turismeterræn i forhold til resten af Danmark. Nu skal en ny plan sikre 1 mio. flere overnatninger, større omsætning og spredning...

Litteratur

Der er masser af gode historier at fortælle inden for turisme- og oplevelsesbranchen i Danmark. Men hvordan får man hul igennem til medierne? Ny...

Hotel

Mandag er der faldet en vigtig afgørelse ved EU-Kommissionen, der bl.a. vil ændre ved hotellernes ret til at give forbrugeren en lavere pris, hvis...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading