Det er ikke nyt for Hasse Bonde-Sterup at sidde i direktørstolen, han har nemlig fungeret som daglig leder for hotellet og sørget for, at de mange konferencegæster i hverdagene og leisure gæster i weekenden, har fået den bedste oplevelse.
Hasse Bonde-Sterup har drevet den gamle herregaard i samarbejde med direktør Christina Nielsen, som også er direktør for søsterhotellet Sixtus Sinatur Hotel & Konference i Middelfart.
Den nye direktør glæder sig til at byde endnu flere gæster indenfor på Haraldskær.
“Jeg har jo været med til at bygge Haraldskær op, og det er stadig de samme værdier, som vi vil møde gæsterne med. Jeg er meget glad og stolt over at være en del af Sinatur. Vi har et fantastisk hold her på Haraldskær og nu har vi også rammerne til at højne kvaliteten endnu mere. Så vi kan se frem til et Haraldskær med pil op,” siger Hasse Bonde-Sterup i en pressemeddelelse.
Hasse Bonde-Sterup har været leder i hotelbranchen siden 1994. Han begyndte sin karriere på Hotel Koldingfjord, men har været ansat på Haraldskær Sinatur Hotel & Konference siden 2015. Først som restaurantchef og siden 2021 som hotelchef.