Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

17 kulturinstitutioner skal finde corona-løsninger

Mange kulturinstitutioner er hårdt ramt af nedlukningen. Nu skal et kickstarter-projekt hjælpe 17 institutioner landet over med at finde nye løsninger til tiden efter corona.

Foto: Mads Gregersen/VisitAarhus
Mønsted Kalkgruber ved Viborg er én af de 17 udvalgte kulturinstitutioner til nyt kickstartprojekt. (Foto: Mads Gregersen/VisitAarhus)

Store kulturoplevelser er afgørende, hvis turisterne skal lokkes tilbage til storbyerne efter coronaen. Men mange kulturinstitutioner er hårdt ramt af nedlukningen. Nu skal et kickstarter-projekt hjælpe 17 institutioner landet over med at finde nye løsninger til tiden efter corona.

17 kulturinstitutioner landet over – fra Aalborg Karnevallet til Mønsted Kalkgruber, Aros i Aarhus, Kunstmuseet Brandts i Odense og Nationalmuseet i København – er udvalgt til et nyt kickstartprojekt.

Projektet skal understøtte institutionerne i arbejdet med at nye måder at møde gæsterne på, når landet igen åbner, og hvor krav om tryghed og sikkerhed står øverst på dagsordenen.

Udfordringen er klar: Hvordan kan man skabe nærværende oplevelser for gæsterne, når der samtidig er skrappe krav til afstand og restriktioner.  

Kulturinstitutionerne har hver fået 100.000 kroner til at udvikle og teste ideer, der kan sparke gang i omsætningen og imødekomme gæsternes nye behov i kølvandet af  corona-krisen. 

Nudging i Mønsted Kalkgruber

Hos Mønsted Kalkgruber ved Viborg har direktør Rikke Friis store forventninger til de kommende måneders arbejde.

Verdens største kalkgruber bød sidste år velkommen til et rekordstort antal besøgende, hvilket tydeliggjorde behovet for at finde nye måder at sprede gæsterne på.  

”Vi drømmer om, at digitalisering og digitale værktøjer kan være med til at sikre, at vi kan give vores gæster  en god og sikker ankomst, og at vi med hjælp af digitale værktøjer, nudging mm. kan få skabt endnu bedre  spredning af gæsterne rundt på vores attraktion,” siger Rikke Friis.

“Jeg er meget spændt på, hvor det næste halve års  udviklingsarbejde bringer os hen, og hvilke løsninger vi ender op med.”

Artiklen fortsætter under fotoet

Rikke Friis, direktør, Mønsted Kalkgruber, håber at det nye udviklingsprojekt kan hjælpe med bl.a. at give de mange gæster en sikker ankomst og sprede gæsterne ud på attraktionen. (PR-foto)
Rikke Friis, direktør, Mønsted Kalkgruber, håber at det nye udviklingsprojekt kan hjælpe med bl.a. at give de mange gæster en sikker ankomst og sprede gæsterne ud på attraktionen. (PR-foto)

Aros udfordret på kerneværdier

Også hos Aros i Aarhus ser formidlingschef Marianne Grymer Bargeman frem til de kommende måneders  arbejde.

Covid-19 har kostet museet dyrt, og der er et stort behov for at udvikle og teste nye løsninger, der  kan hjælpe med at sparke gang i omsætningen og sikre nærværende publikumsoplevelser trods afstand og  restriktioner.  

”Vi har på Aros i mange år arbejdet på at være mere og andet end et klassisk museum. Vi har haft fokus på  at fremme aktiv deltagelse, dialog og fysiske møder. Derfor udfordrer COVID-19 os på vores kerneværdier,”  Marianne Grymer Bargeman, formidlingschef på Aros.

“Så jeg er meget glad for, at vi nu har fået mulighed for sammen med dygtige kulturaktører og eksperter at  udvikle og teste konkrete, bæredygtige løsninger på, hvordan vi kan beholde nærværet til vores gæster samtidig med, at vi sikrer afstand,” siger hun.

Artiklen fortsætter under fotoet

Aros i Aarhus. (Arkivfoto: Matt Morelli)
COVID-19 har kostet Aros i Aarhus hårdt. Nyt udviklingsprojekt skal finde bæredygtige løsninger. (Arkivfoto: Matt Morelli)

Kulturinstitutioner under pres

”Kulturinstitutionerne er under et enormt pres. De har under COVID-19 kæmpet for at finde nye måder at  skabe trygge og sikre rammer for deres gæster samtidig med, at de har knoklet for at skabe indtjening  imellem nedlukningerne,” siger Pia Lange Christensen, direktør  i VisitAarhus.  

“Kulturen er en af de væsentligste grunde til, at vi kan tiltrække gæster til storbyen. Over halvdelen af byernes gæster kommer på grund af kulturlivet.” 

“Så jeg er glad for, at vi med dette initiativ  kan støtte vores kulturinstitutioner med nye løsninger, som kan styrke deres forretning i en svær tid og  sætte kulturen i centrum for en kickstart af storbyturismen i Danmark,” siger Pia Lange Christensen.  

Udviklingsprojekterne på de 17 kulturinstitutioner landet over er en del af det landsdækkende initiativ  ’Kickstart Kulturturismen’, der skal sætte ekstra fokus på storbyernes kulturoplevelser. 

Projekterne  gennemføres i et samarbejde mellem VisitAarhus, Destination Nord, Destination Fyn og Wonderful  Copenhagen. 

De 17 udvalgte kulturinstitutioner

  • • Fregatten Jylland 
  • • Mønsted Kalkgruber 
  • • Science Museerne 
  • • ARoS 
  • • Hjejleselskabet  
  • • Kunsten 
  • • Aalborg Karneval 
  • • Aalborg Kongres og Kultur  
  • • Kunstmuseum Brandts  
  • • Odense Aafart  
  • • Cisternerne/Bakkehuset 
  • • Statens Museum for Kunst 
  • • Dansk Arkitekturcenter 
  • • Nationalmuseet 
  • • Teater Riddersalen 
  • • Strömma Danmark 
  • • Historie & Kunst (Thorvaldsens Museum, Stadsarkivet og Københavns Bymuseum)

Fik du læst ...

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading