Connect with us

Hvad søger du?

Ordet er dit

Velkommen til din nye digitale og personlige verden

Digitalt eller fysisk? Det er nu – hvor vi vender tilbage til kontorerne efter corona – at vi skal stoppe op og genoverveje, om vi tilrettelægger vores arbejdsdag rigtigt, skriver Jesper Bækgaaard i Ordet er dit.

Jesper Bækgaard (Foto: Stine Sophie Winkel)
Jesper Bækgaard (Foto: Stine Sophie Winkel)

Over 1 mio. danskere har været sendt hjem fra storkontoret under nedlukningen. Nu begynder vi alle at vende tilbage til storkontorene, men hvilken verden venter mon på os når vi er retur ved hæve-sænke bordet?

Af Jesper Bækgaard, markedføringschef, VisitNordsjælland

Nedlukningen har lært os, at der er alternativer til at mødes fem gange om ugen på storkontoret og at en hjemmearbejdsdag kan være rigtig produktiv. ‘

Men hvordan kan vi kombinere det bedste fra den gamle verden med de nye digitale arbejdsgange?

En arbejdsuge – før corona vendte op og ned på alt

I turismen sætter vi traditionelt en ære i at mødes med hinanden.

Det har skabt et uvurderligt netværk.

Men, når jeg kigger tilbage på min kalender for 2019, må jeg også konstatere at arbejdsgangen – til tider – var ukoordineret.

Mange timers spildtid på landevejen samtidig med at indbakke blev fyldt op.   

Tilbage til start

Nu siver vi så småt tilbage på kontorerne og selvom det er dejligt at hilse på kollegaerne igen, er det netop nu vi skal stoppe op.

Genopfriske de gode rutiner fra før nedlukningen og kombinere dem med nye digitale arbejdsgange.

Hvad virkede i den gamle verden og hvilke digitale arbejdsgange skal vi beholde?

Hvornår er digitale møder bedst

Vi er alle blevet væsentligt klogere på digitale arbejdsgange på blot et enkelt år.

Vi ved, at digitale arbejdsgange kan skabe momentum på kort tid.

‘BareDanmark’-kampagnen for eksempel; den største og mest ambitiøse nationale kampagne i dansk turismes historie.

Planlagt og gennemført på få måneder, og kun mulig fordi platformen netop ikke var IC3-toget med heldagsmøder i Aarhus, Hillerød og på Bornholm, men i stedet gennemført og planlagt gennem videomøder og agile arbejdsgange.

Her, et år senere, er vi alle blevet klogere og endnu bedre til at arbejde digitalt.

Vi ved, hvornår digitale møder virker, men også hvornår et fysisk møde havde været det bedste valg.

Digitale møder er fantastiske til…

  • Korte møder med en præcis dagsorden og en to-do liste
  • Mindre møder – med under 10 mødedeltagere
  • Når alle kan deltage digitalt. Dvs. dele skærm, lave skitser og have styr på lys- og lydforhold
  • Webinarier og vidensoplæg

 Digitale møder er forfærdelige…

  • Hvis vi forsøger at afholde stormøder uden en klar dagsorden
  • Når det foregår på et haltende fremmedsprog 
  • Når deltagerne ikke har styr på teknikken

Digitale workshops – virker de?

Både og, men reelt er det som før nedlukningen. Vi har vel alle oplevet både gode og dårlige workshops.

Kan man være kreativ på digitale workshops? Sagtens.

Det afhænger af deltagernes digitale kompetencer og, i endnu højere grad, af en mødeleder, som har styr på forberedelsen og et teknisk overblik.

Men særligt kan kreative processer være svære at afvikle digitalt. 

Derudover har et år med nedlukning også understreget værdien af at mødes fysisk.

Fysiske møder er fantastiske når:

  • Man kan mødes om en vigtig og fortrolig samtale.
  • Mange er samlet på én gang, fx en generalforsamling.
  • En ny medarbejder begynder.
  • Nye arbejdsgange skal introduceres.
  • Vi skal kunne tale i munden på hinanden af ren begejstring. Fx kreative workshops.
  • Der skal være sociale sammenkomster i almindelighed.

Fremtidens arbejdsuge: Brug og book din kalender aktivt

I dag foretrækker mange at forsætte med at arbejde hjemme, og kombinere hjemmearbejdspladsen med dage på kontoret.

Ifølge et studie, som Dansk Industri henviser til, oplevede en række Fortune 500-softwarefirmaer en højere produktivitet, efter at de ansatte ikke måtte forstyrres på udvalgte tidspunkter.

Men 100% hjemmearbejde er ikke løsningen i et videnssamfund, som lever af at skabe innovation.

Så hvordan kan vi kombinere de fysiske møder med digitale muligheder, og få det bedste fra begge verdener?

Her er et bud på, hvordan fremtidens arbejdsuge kan se ud.

Den nye arbejdsuge:

  • Deep Dive: Afsæt to dage til koncentreret hjemmearbejde. Opdel dagen i formiddag og eftermiddag. Formiddagen til fordybelse og eftermiddagen til fremdrift.
    • Fra 8:00 – 12:00: Opgaver som rykker og skaber værdi. Husk at booke tid i kalenderen som “Deep dive” *) – så du ikke bliver forstyrret.
    • Fra 13:00 – 16:00: Fyld kalenderen op om eftermiddagen med korte videomøder på max. 30 minutter – og få rykket igennem og fulgt op.
  • På kontoret: Afsæt to dage på kontoret til kreative møder, workshops, stormøder og involvering og inddragelse med dine kollegaer.
  • På landevejen: Afsæt én dag om uge på landevejen, og hvorfor ikke mødes på halvvejen på et konference- og mødested?

*) Deep Dive: Sluk telefonen, luk din e-mail. Kun ét browservindue åbent. Arbejde 45 min. Gå en tur på 10-15 min og arbejde videre i 45 min.

Det kræver selvsagt lidt gå-på-mod og vilje at implementere en ny arbejdsuge, men det er nu, at der ikke er nogle nye rutiner.

Så, tænk dig om før du ukritisk klikker på ‘accepter’, når kalenderinvitationer begynder at vælte ind.

Før du ved det, bliver din hverdag dikteret af alle andre, end dig selv.

Der skal være en grund til at mødes

Vi må ikke tilbage til i en hverdag, hvor vi bruger 45 min på transport, mødes i storkontoret, tjekke e-mails, går til et statusmøde, og så hjem igen.

Der skal være en rigtig god grund til at mødes – også med de nærmeste kollegaer. Vi skal mødes for at gøre en forskel.

Der skal være en grund til at vi mødes. At vi arbejder sammen, er ikke længere en god grund til at skulle mødes fysisk hver dag.

Det personlige digitale og fysiske møde

Et år med digitale møder har lært os alle rigtig meget.

Nu er der ikke kun digitale frontløbere, der ubesværet kommunikerer via Slack og Zoom.

Vi har alle set værdien af digitale arbejdsgange, og vi ved, at vi ad den vej kan træffe store beslutninger og for alvor skabe en forskel.

Vi skal ikke lade en god krise gå til spilde.

Lad os gribe den digitale virkelighed og kombinere den med værdifulde møder. Fysiske og digitale.

Lad os fremover tage det bedste fra begge verdener.

Fik du læst ...

Iværksætteri

Nationalpark Kongernes Nordsjælland får en ny oplevelsesrute. Turisme.nu cyklede med på den første prøvetur.

Karriere og navne

Direktør i Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen, har fået plads i Kraks Blå Bog.

Ordet er dit

Coronakrisen skal ikke afløses af en ny krise, hvor mangel på kvalificeret arbejdskraft spænder ben for hotel- og restaurationsbranchens udvikling. Peder J. Madsen skriver...

Politik

Turismen har enorm betydning for Nyborg - og den bliver endnu vigtigere i fremtiden, fortæller borgmester Kenneth Muhs i første artikel i vores nye...