Connect with us

Hvad søger du?

turisme.nuturisme.nu

Ordet er dit

Turismedestinationer: Hvad gør et sted specielt?

Stedets ånd kan spille en vigtig rolle i destinationsudviklingen, skriver lektor Anna Hammershøy i Ordet er dit.

Anna Hammershøy, lektor, UCN. (Foto: Angelika Anna Smuda)
Anna Hammershøy, lektor, UCN. (Foto: Angelika Anna Smuda)

Der ligger meget værdi i at undersøge forbindelsen mellem det fysiske sted, dets mangfoldige ressourcer og de mennesker, der hører til stedet. De lokale turistaktører spiller en stor rolle i destinationens bottom-up produktudvikling, de bidrager til stedets ånd og redefinerer stedets identitet,’ skriver Anna Hammershøy, lektor, Professionshøjskolen UCN.


Af Anna Hammershøy, lektor, International Hospitality Management, Professionshøjskolen UCN.


Hvad gør et sted specielt? Hvorfor bliver vi draget til bestemte områder som turister? Og hvad får os til at vende tilbage – eller blive i området?

Sense of place er begrebet, der kan oversættes som stedets ånd.

Sense of place har været et emne i turismeforskning siden 1970-erne (1), hvor geografi først blev koblet til miljøpsykologi, dvs. interaktioner mellem mennesker og fysisk miljø (2).

Begrebet kan forstås som en blanding af stedets fysiske karakteristikker, som naturlandskaber og alle de følelser og associationer, mennesker konstruerer gennem interaktion med stedet.

Sense of place er ofte brugt i forbindelsen med branding af turistdestinationer (3), da stedets ånd afspejler de aspekter, som gør et område specielt, uforglemmeligt og kommunikerer dets personlighed (4).

Hvem ejer stedet?

‘Stedet’ er sjældent kun en turistdestination; som gæster deler vi stedet med dem, der bor der.

Nogle turister vælger bevidst øde og ubeboede steder. De fleste foretrækker dog lidt civilisation som supplement til naturoplevelser.

En undersøgelse viser, at meningsfulde oplevelser skabes ved kombination af selve stedet, vores aktiviteter på stedet og interaktionen med andre mennesker (5).

Dem, vi rejser med og andre turister, vi møder på ferien, men især de lokale turistaktører. De ejer og driver pandekagehuse, campingpladser, keramikværksteder og kajak-udlejninger. De mennesker, vi møder i feriedestinationer, er lige så vigtige for stedet som landskaberne eller klimaet, der tit er vores primære reason to go.

Anna Hammershøy

Når vi som gæster mødes med de lokale turistaktører, handler det ikke kun om servicen, de leverer, eller gæstfriheden de udviser.

Oplevelserne, forbundet med vores interaktioner på ferien, skaber stærke minder.

Turistaktørerne har tit et nuanceret kendskab til stedets ressourcer, om det er naturlandskaber, kulturhistorien, dyrelivet eller fødevarer.

De kan vælge at dele deres viden om stedet eller deres følelser for området. De fortæller historier om stedet, og det er lige meget, om de er sande eller opdigtede.

Måske vælger de at vise os nogle fantastiske hjørner, der tit er skjult fra turisterne, fordi de er for små eller ikke bombastiske nok til at inkludere i marketing-brochurerne.

Gennem interaktioner med de lokale aktører får destinationens gæster en anden fornemmelse af stedets ånd.  

UCN-projekt på Destination Limfjorden

Under forskningsprojektet på Professionshøjskolen UCN i 2021 havde vores researchteam muligheden for at opleve et sted i Danmark, officielt kendt som Destination Limfjorden.

Destinationen dækker over tre kommuner:

  • Skive,
  • Mors og
  • Struer.

Den rummer en stor del af Limfjorden med dens spektakulære og dramatiske kystlandskaber. Dertil hører de store og små øer. Fra Venø med et areal på kun 6,46 km2 (og Danmarks mindste kirke) til Mors, der er Limfjordens største ø.

Vi talte med 28 turistaktører, der repræsenterer destinationens attraktioner, overnatnings- og spisesteder.

Nogle turistaktører er født og opvokset i området og har nu gjort det til deres livsopgave at udvikle deres hjemsted.

Der er også nogle, der var flyttet til fra storbyer som Aarhus og København og nu er vendt tilbage for at åbne en restaurant eller for at drive et bed & breakfast.

Fordi hjemstedet trak dem tilbage. Og så er der også dem, der er flyttet dertil, fordi de er blevet forelsket i et eller andet smukt sted ved Limfjorden.

Da turistaktørerne spiller en vigtig rolle i at formidle stederne til destinationens gæster, var vores formål at undersøge: hvordan betragter og fortolker aktørerne stederne, de repræsenterer.

Her deler vi nogle tanker baseret på dataanalysen.

Brændstof til lokalpatriotismen

På mange af destinationerne har man oplevet en identitetskrise.

Mors har haft en stolt fortid med støbejernindustri, Glyngøre havde sin store fiskeindustri og produktion, der nu er forsvundet. Struer har i lang tid identificeret sig med Bang & Olufsen, men de har også haft en nedtur gennem årene.

Befolkningstallet i de fleste af byerne er faldet gennem de sidste 30 år.

Det er en landsdækkende proces, der er blevet analyseret og diskuteret i en del faglige rapporter og i medierne.

Flere produktioner og erhverv rundt om i Danmark er blevet lukket, flyttet til udlandet eller nedlagt.

Vi har alle sammen et klart men deprimerende billede af Udkantsdanmark: triste landsbyer med forladte huse, skoler og butikker som lukker ned.

Der er mange steder i Destination Limfjorden, der har et lignende image. Som steder der kunne noget før i tiden, men har tabt deres betydning og identitet.

Pudsigt nok er der ganske få aktører, som deler de tunge historier om de lukkede forretninger og livet, der flytter andre steder hen.

Til gengæld er der overvældende mange fortællinger, der tegner et andet billede. De kommer fra aktørerne i Glyngøre, Roslev, Mors, Fur og andre steder, og der er mere optimisme i de fortællinger.

Menneskerne som skaber stedet

Der er intet nyt i det, at meget af Danmarks destinationsudvikling sker fra lokalbefolkningen, af initiativer sat i gang af enkelte ildsjæle og støttet af stærke lokale foreninger, der udvikler projekter og festivaler.

En undersøgelse fra en dansk kontekst (6) viser, at i flere landsbyer og landområder er det ideerne, som er født blandt indbyggerne, der bliver gennemført.

Disse ideer skaber følelsen af ejerskab og stolthed hos de lokale.

Til gengæld er de tit mistænksomme eller negative, når kommunen introducerer initiativer.

Nye produkter og projekter genereret af kommunen eller et destinationsselskab får succes, når de er bredt støttet og implementeret af de lokale.

Et eksempel er Muslingefestivalen i byen Løgstør i Vesthimmerland, der involverer mange frivillige fra byen og får stor opbakning fra Løgstørs befolkning (7).

‘Lokalt engagement og fællesskab’ nævnes som en vigtig succesfaktor for flere turismerelaterede projekter (8).

Temaet om de frivillige og deres store betydning for den lokale turismeudvikling dukker op mange gange i løbet af vores samtaler med aktørerne på destinationen.

De taler om den stærke, frivillige ånd udvist af de lokale på øerne Mors, Fur, i Sundsøre og Rødding.

Geopark Vestjylland, der blev godkendt som UNESCO Geopark i 2021, er et stort geografisk område, der dækker over Lemvig, Struer og Holstebro Kommuner.

En af forudsætningerne for godkendelsen var ‘bred folkeinddragelse’, siger en af aktørerne.

Geoparken Vestjylland vil ikke kunne eksistere uden de mange dedikerede frivillige og ildsjæle.

Anna Hammershøy

Byen Glyngøre med knap 1.500 indbyggere (9) er endnu et godt eksempel på den stærke frivillige ånd.

Glyngøre-brandet er kendt i hele Danmark fra den tidligere mægtige fiskeindustri.

Nu er byen en skøn sommerferiedestination med sin hyggelige havn, dykkerparken, vandlandet og nogle enestående spisesteder.

Byens nyere udvikling skyldes indbyggerne, der har søgt midler til udviklingsprojekterne og aktivt har bidraget til deres gennemførelse.

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Janteloven i 2021

Aktørerne, der er tilflyttere til Destination Limfjorden, taler om den åbenhed, de blev mødt med.

Vi hørte historier om en varm velkomst og støtte til nye iværksættere og forretningskoncepter i Struer, Sundsøre, Glyngøre, på Fur og Mors.

Man kan dog ikke helt glemme Aksel Sandemose, en morsingbo som har efterladt et dybt spor i den danske kulturhistorie.

Janteloven blev nævnt og diskuteret; og meninger er forskellige.

Der findes ikke Janteloven her, siger aktørerne i Sundsøre og Thyborøn, mens nogle fra Salling og Mors påstår den stadig lever. Og den kan være ‘særdeles træls’, understreger en af aktørerne.

Flere taler om vestjydernes og nordvestjydernes unikke karakter.

Det barske klima og kulturhistorien har været med til at forme disse mennesker med deres selvstændighed og råstyrke.

Aktørerne bruger udtryk som ‘blæstjyderne’ og et ‘Klondike samfund’ til at beskrive disse rå, ligeud, og ‘bullshit-resistente’ folk.

Anna Hammershøy

Selvom janteloven lever, er der mange, som bryder mønster og stereotyper om udkantsdanmark og ‘den rådne banan’.

Der er fritænkende iværksættere, som sætter præg på stedernes udvikling. Indbyggerne udviser dem en imponerende støtte, da de handler og spiser lokalt.

Mange små samfund på destinationen har stærke fællesskaber og tilknytning til stedet.

Kan de så finde vejen til en ny identitet, som flere udkantssteder i Danmark søger?     

Fra afvikling til udvikling

En af de velkendte succeshistorier om et lille sted, der har fundet en ny identitet, er Klitmøller i Thy.

Før en søvnig fiskerby og nu kendt som surferspot Cold Hawaii. Klitmøller er mønsterbryder. Her vokser befolkningstallet faktisk (9).

Det var nemlig iværksættere og turistaktører, som bidrog til stedets bottom-up organiske udvikling.  

De har fanget en populær trend og koblet den på stedets unikke ressource. Dermed har de kapitaliseret på stedets potentiale (10), pustet nyt liv i byen og sat gang i turismeudvikling.

Koncepter eller produkter, der tager udgangspunkt i stedets potentiale, er stedbundne og kan forvandle området og medføre dets nye identitet.

Princippet er brugt flere steder på Destination Limfjorden.

Turistaktørerne i Glyngøre har skabt muligheder for at dyrke Limfjorden på flere måder gennem dykkerparken, vandlandet og saunaen til vinterbadere.

Hvordan smager Limfjorden?

En populær trend er madturisme, baseret på stedbundne og lokale råvarer.

Disse spiller også en vigtig rolle i stedets ånd.

En aktør i Glyngøre taler om ‘smagen af Limfjorden’.

Limfjorden er madkammer for udsøgte og luksuriøse råvarer som blåmuslinger, hummere og østers.

Flere aktører i Glyngøre, Struer, på Mors, Fur og Venø satser på stedbundne madoplevelser, der involverer skaldyr som for eksempel en østerssafari.

Derudover har en organisation på Mors, Danmarks Skaldyrhovedstad, formålet at gøre Limfjordsområdet til ‘et mekka for skaldyroplevelser’.

Det er en stærk og spændende vision, som i høj grad er stedbundet og vækker minder om det historiske Limfjords Østerskompagni.

Denne vision tager stedets ånd i brug for at skabe et autentisk og stedbundet produkt for gæsterne fra Danmark og udlandet.     

Flere stedbundne madspecialiteter i området kommer fra kystlandet.

De lokalt dyrkede kartofler og lam fra Venø er et stærkt brand. Bryggerier og destillerier satser på de lokale råvarer til at producere sine specialiteter. Fur Bryghus (og den tilknyttede restaurant) er blevet en af øens hovedattraktioner; Fur øl er kendt i hele landet.

Et andet nationalt kendt brand er Thise.

Thise Mejeri ligger på Salling. Deres oste er produceret og navngivet med udgangspunkt i det lokale klima og kulturhistorien.

Vesterhavsost er ikke nogen som helt ost, den er ‘lagret i den salte vesterhavsblæst’ (11).

Og Thyborøn rav ost er en hyldest til fiskeren og miljøaktivisten Aage Hansen, der var kendt som Rav Aage.

Han var en af de første aktivister til at starte miljøkampen mod giganten Cheminova (12) og igangsatte et paradigmeskifte i samfundets opfattelse af miljøet.

Thise Mejeri udvikler madvarer, der er lokalproducerede, men skaber også gennem storytelling et kendskab og en forbindelse til stedets landskab (salt og blæst fra Vesterhavet), kulturhistorien og folkets helte.    

Stedets ånd som værktøj i destinationsudvikling

Vores erfaringer fra Destination Limfjorden viser, at der ligger meget værdi i at undersøge forbindelsen mellem det fysiske sted, dets mangfoldige ressourcer og de mennesker, der hører til stedet. De lokale turistaktører spiller en stor rolle i destinationens bottom-up produktudvikling, de bidrager til stedets ånd og redefinerer stedets identitet.

Flere turistdestinationer i Danmark ligesom Destination Limfjorden ligger udenfor de store byer og hører til landets yderområder, der er præget af afvikling og affolkning.

Madvarer og gastronomi er kun et eksempel på, hvordan man kan udleve stedets potentiale.

Lokale turismevirksomheder, produktionsvirksomheder og lokale foreninger, der skaber stedbundne oplevelser sammen, er en kæmpe ressource i destinationsudviklingen.

Anna Hammershøy

Destinationsselskaber i Danmarks rurale, naturbaserede destinationer kan fremme stedets ånd ved at bruge deres aktørers historier og fortolkninger af det lokale område til at fremhæve et unikt destinationsprodukt.


Forskningsprojektet blev udført i 2021 af Dennis Grauslund, Adjunkt på Professionshøjskolen UCN og Anna Hammershøy, Lektor på Professionshøjskolen UCN. Spørgsmål om projektets metoder og resultater kan adresseres til Anna Hammershøy på e-mail: anmu@ucn.dk eller mobil: (+45)72691382.   


Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg i Ordet er Dit skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg og kronikforslag kan sendes til redaktion@turisme.nu


Kilder  

(1) Kianicka, Susanne, Buchecker, Matthias, Hunziker, Marcel, and Müller-Böker, Ulrike (2006) Locals’ and Tourists’ Sense of Place, Mountain Research and Development, 26(1): 55-63. https://doi.org/10.1659/0276- 4741(2006)026[0055:LATSOP]2.0.CO;2.  

(2) Norsk Miljøpsykologisk netværk, https://miljopsykologi.com/.

(3) Campelo, A., Aitken, R., Thyne, M., & Gnoth, J. (2014). Sense of Place: The Importance for Destination Branding. Journal of Travel Research, 53(2), 154– 166. https://doi.org/10.1177/0047287513496474.

(4) Jarratt, D., Phelan, C., Wain, J., & Dale, S. (2018). Developing a sense of place toolkit: Identifying destination uniqueness. Tourism and Hospitality Research. https://doi.org/10.1177/1467358418768678.

(5) Visit Flanders (2018). Large-scale listening exercise ‘Seeking the power of travel’, Summary Final Report, https://www.toerismevlaanderen.be/sites/toerismevlaanderen.be/files/assets/publication/Grootschalige%20luisteroefening%20op%20zoek%20naar%20de%20kracht%20van%20reizen_ENG.PDF.

(6) Gulisova, B., Horbel, C., & Noe, E. (2021). Rural place branding from a multi‑level perspective: a Danish example. Place Branding and Public Diplomacy (2021) 17:231–248 https://doi.org/10.1057/s41254-021-00204-8

(7) Blichfeldt, B. S.  & Halkier, H. (2014). Mussels, Tourism and Community Development: A Case Study of Place Branding Through Food Festivals in Rural North Jutland, Denmark, European Planning Studies, 22:8, 1587-1603, https://doi.org/10.1080/09654313.2013.784594

(8)  Dansk Statistik, https://www.statistikbanken.dk/02.

(9) Baltzer, U. & Johansen, S. (2021) Byen, der dræber fordommene om udkantsdanmark, 9.oktober 2021, https://www.bolius.dk/byen-der-draeber-fordommene-om-udkantsdanmark-37383.

(10)RealDania, Stedet Tæller Rapport, https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/stedet-taeller

(11) Thise Mejeri, Thise Vesterhavsost, https://thise.dk/historier/vesterhavsost/. (12) Thise Mejeri, Thyborøn Rav-ost, https://thise.dk/historier/thyboroen-rav-ost/

Fik du læst ...

Camping & feriehuse

Undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at næsten to tredjedele af danskerne vil holde sommerferie herhjemme. Fremtidsforsker spår camping en stor fremtid.

Ordet er dit

Turismeforsker Matias Thuen Jørgensen fremhæver væsentlige pointer og problemstillinger i den nye nationale turismestrategi.

Analyse

Tårnhøj inflation, krig i Ukraine og corona-spøgelset spiller ind: Mere end hver fjerde dansker har stadig ikke besluttet, hvad sommerferien skal indeholde. Det viser...

Erhvervsturisme

Efter corona er mødeturismen vendt fuldstændigt på hovedet. Autopiloten er slået fra, og helt nye krav fra erhvervsturisterne er dukket op.