Connect with us

Hvad søger du?

Kyst

Tirpitz og Vadehavscenteret skaber tyske overskrifter

Markedsføringen af Destination Sydvestjylland overfor tyske turister opnåede i 2017 det bedste resultat hidtil. Forklaringen skal findes i stærkt samarbejde og nyheder i international klasse.

(Foto: Colin Seymour)
(Foto: Colin Seymour)
Sammen med Vadehavscenteret har det nyåbnede Tirpitz Museum ved Blåvand formået at skabe medieopmærksomhed i Tyskland. Faktisk har medieomtalen aldrig været mere værd, lyder det fra VisitSydvestjylland. (Foto: Colin Seymour)

Sammen med Vadehavscenteret har det nyåbnede Tirpitz Museum ved Blåvand formået at skabe medieopmærksomhed i Tyskland. Faktisk har medieomtalen aldrig været mere værd, lyder det fra VisitSydvestjylland. (Foto: Colin Seymour)

Hvert år besøger mere end 15 tyske medier Sydvestjylland og viderebringer deres oplevelser i reportager om natur, attraktioner, ophold, aktivitetsmuligheder og mennesker i området.

Medierne er inviteret af Destination Sydvestjylland, og presseturene giver ofte pæn omtale.

Besøgene suppleres med pressemeddelelser om oplevelser og nyheder, der målrettes de tyske turister.
Målet er klart; øget interesse for ferie i Sydvestjylland og dermed flere tyske turister hos erhvervet.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Destination Sydvestjylland: Vi har rykket os

Indsatsen i 2017 gav, ifølge tal fra Visit Denmark, et rekordstort resultat omregnet i annonceværdi på hele 48 millioner kroner i Tyskland.

“Man skal altid tage meldinger om annonceværdier med forsigtighed, men der er ingen tvivl om, at vi har opnået betydeligt mere eksponering overfor de tyske turister i 2017 i forhold til tidligere,” siger kommunikationsmedarbejder i Destination Sydvestjylland Troels Larsen.

“Indenfor destinationen har vi rykket os nærmere og styrket samarbejdet på tværs af kommunegrænserne. Og så bød 2017 på åbningen af Vadehavscentret og Tirpitz, der begge var nyheder i international klasse, siger han.

LÆS OGSÅ: Turismens topscorere: Her der Danmarks 10 største turistkommuner i 2017

Vadehavscenteret og Tirpitz åbner døre

Vadehavscenteret (Foto: Adam Mørk)

Vadehavscenteret (Foto: Adam Mørk)

En del af æren for den store stigning kan netop placeres ved Vadehavscentret og Tirpitz, der begge åbnede dørene til stor international bevågenhed i 2017.

Spørger man i Destination Sydvestjylland var der tale om to fantastiske nyheder og et stærkt samarbejde.

“Vi vidste på forhånd, at det her var to enorme nyheder, som vi kunne og skulle understøtte. Selv om der er tale om store nyheder så kommer verdenspressen ikke af sig selv,” siger Troels Larsen.

“Destination Sydvestjylland, de lokale turistorganisationer, Vadehavscentret og Tirpitz har gennem stærkt samarbejde tiltrukket et væld af medier fra hele verden både til åbningerne, men også efterfølgende til besøg.”

Det er medier såsom CNN, The Guardian og Bild, som har skrevet om de to store nyheder og bidraget til den store opmærksomhed.

“Set med destinationens øjne har vi fået nogle stærkere kort på hånden, når der skal tiltrækkes udenlandske medier. Og effekten kan vi se i den rekordhøje medieomtale og interesse, vi har oplevet i vores tyske pressearbejde i 2017. Langt de fleste af vores besøgende journalister har været forbi en eller begge af de to nye attraktioner. Dermed er vi alle sammen fælles om at markedsføre ikke kun enkelte attraktioner, men hele destinationen,” siger Troels Larsen.

[box type=”info” align=”” class=”” width=””]Destination Sydvestjylland samarbejder tæt med Visit Denmark om markedsføringen i Tyskland, der betragtes som områdets primære målgruppe. Den såkaldte pressebearbejdning, der dækker over pressebesøg og -meddelelser, udgør en del af en samlet markedsføring, der desuden dækker over kampagner på tryk, online og tv.[/box]

Fik du læst ...

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Data & Tek

På trods af eksisterende digitale løsninger målrettet outdoorfolket, vil Destination Fyn bruge 7 mio. kr. på sin egen løsning.

Rekruttering

Vil du tiltrække de unge i Generation Z, er det vigtigt at forstå, hvem de er – og forstå generationsforskellene, siger Oluf Valdemar Nielsen,...

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet