Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner

Sydsjælland får fantastisk turistmagnet langt ude i skoven

Til efteråret kan du komme op i et 45 meter højt udsigtstårn ved Haslev og se træerne fra oven. På en god dag det meste af Sjælland. Nyheden om, at det spektakulære tårn bliver en realitet, vækker glæde hos VisitSydsjælland-Møn, for tårnet har, allerede inden det er bygget, fået massiv international opmærksomhed.

Indvendigt på tårnet vil en 600 m lang rampe gå fra skovens bund op langs trækronerne og kulminere med 360° udsigt over det unikke kuperede sydsjællandske landskab. Rampen har en konstant stigning, mens geometrien gør, at der i tårnets talje i midten vil være kort afstand mellem rampens cirkler, mens afstanden bliver større og større efterhånden som diameteren udvides i toppen og bunden af tårnet. Der er i alt 12 cirkelslag på tårnet (etager) og der vil blive brugt omkring 7750 brædder i eg fra lokale sydsjællandske skove. (Illustration: Camp Adventure/Effekt arkitekter)
Indvendigt på tårnet vil en 600 m lang rampe gå fra skovens bund op langs trækronerne og kulminere med 360° udsigt over det unikke kuperede sydsjællandske landskab. Rampen har en konstant stigning, mens geometrien gør, at der i tårnets talje i midten vil være kort afstand mellem rampens cirkler, mens afstanden bliver større og større efterhånden som diameteren udvides i toppen og bunden af tårnet. Der er i alt 12 cirkelslag på tårnet (etager) og der vil blive brugt omkring 7750 brædder i eg fra lokale sydsjællandske skove. (Illustration: Camp Adventure/EFFEKT arkitekter)
Camp Adventure, der ligger ved Gisselfeld Kloster ved Haslev, har fået finansieringen på plads, og det betyder, at byggeriet af det spektakulære udsigtstårn kan gå i gang. Tårnet bliver et 'Eiffel-tårn' for turismen på Sydsjælland, lyder det fra VisitSydsjælland-Møn. (Illustration: Camp Adventure/Effekt arkitekter)

Camp Adventure, der ligger ved Gisselfeld Kloster ved Haslev, har fået finansieringen på plads, og det betyder, at byggeriet af det spektakulære udsigtstårn kan gå i gang. Tårnet bliver et ‘Eiffel-tårn’ for turismen på Sydsjælland, lyder det fra VisitSydsjælland-Møn. (Illustration: Camp Adventure/Tegnestuen Effekt)

Kom op og se livet helt oppe under trækronerne. Det bliver nu muligt, når et 45 meter højt spektakulært udsigtstårn bliver en realitet til efteråret.

Tårnet skal opføres som en del af Camp Adventure, som er Danmarks største klatrepark, og bliver det højest tilgængelige punkt på Sjælland.

Nyheden om, at tårnet bliver opført, bliver mødt med store smil hos VisitSydsjælland-Møn:

”Det er bogstavelig talt et fyrtårn, vi får – SydkystDanmarks svar på Eiffeltårnet,” siger Martin HH Bender, direktør hos VisitSydsjælland-Møn, til Turisme.nu.

“I VisitSydsjælland-Møn er vi selvfølgelig imponerede, og der er ingen tvivl om, at den her attraktion vil være med til at skabe opmærksomhed som igen fører til omsætning. Der er noget magisk over tårne, og som det første af sin slags i Danmark, skal det her projekt nok trække masser af turister til vores område,” siger Martin HH Bender.

Virksomheden Camp Adventure, som har bestilt byggeriet i første omgang, bekræfter desuden, at de – udover at have fået styr på finansieringen – også har indgået en aftale med entreprenørvirksomheden LEVI, der skal stå for at bygge udsigtstårnet i den sydsjællandske skov.

Stor international opmærksomhed

Og tårnet kan gå hen og blive en fantastisk magnet for turismen i Sydsjælland.

For allerede inden byggeriet overhovedet er gået i gang, har projektet fået omtale af store internationale medier som Condé Nast Traveler og Lonely Planet.

“Udsigtstårnet har potentiale til at blive et ikon på Sydsjælland. Det er et ambitiøst projekt, som forhåbentlig kan være med til at skabe vækst i turismen i hele regionen,” siger erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse fra Camp Adventure.

Projektet er finansieret ved 43 procent lån fra Vækstfonden og 23 procent lån fra Nordea, samt 34 procent fra Camp Adventures ejere.

Trætopsoplevelsen med boardwalk og udsigtstårn er en ny og unik oplevelse i Danmark og vil på mange måder være Camp Adventure Parks højdepunkt. Besøgende vil gå på en 600 m lang boardwalk der kulminerer med et 45 m højt udsigtstårn. Det bliver en unik mulighed for at gå en tur over trætoppene og opleve den smukke natur i et helt nyt perspektiv. Både boardwalk og udsigtstårn vil foregå som en kontinuerlig rampe. (Kilde: Camp Adventure. Illustration: Camp Adventure/Tegnestuen Effekt)

Trætopsoplevelsen med boardwalk og udsigtstårn er en ny og unik oplevelse i Danmark og vil på mange måder være Camp Adventure Parks højdepunkt. Besøgende vil gå på en 600 m lang boardwalk der kulminerer med et 45 m højt udsigtstårn. Det bliver en unik mulighed for at gå en tur over trætoppene og opleve den smukke natur i et helt nyt perspektiv. Både boardwalk og udsigtstårn vil foregå som en kontinuerlig rampe. (Kilde: Camp Adventure. Illustration: Camp Adventure/Tegnestuen Effekt)

“Vi bliver den første af sin slags i Skandinavien. Det er spændende at være first mover på noget, men selvfølgelig også usikkert omkring besøgstal. Vi kan skele til lignende attraktioner i udlandet og se på deres besøgstal, og så håber vi ellers, at der kommer cirka 100.000 om året hos os,” siger forretningsudvikler Kasper Larsen ifølge TV2 Øst.

I 2017 havde Camp Adventure 16.000 besøgende. Klatreparken er placeret i Gisselfeld Klosters skove i Sydsjælland cirka en times kørsel fra København.

Camp Adventure tårnet er udviklet af Tegnestuen Effekt og Arup, og vandt sidste år den tyske ICONIC Award, for banebrydende arkitektur. 

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet