Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner

Store planer for turismen i Sydvestjylland

Turismen langs Vadehavet og den sydlige del af den jyske vestkyst ændrer karakter. Det skal ikke længere kun handle om brede sandstrande. En helt ny gruppe af danske og internationale gæster skal lokkes til af to arkitektoniske fyrtårne, Tirpitz og Vadehavscenteret.

Indvielse af Tirpitz. Foto: Varde Kommune
Indvielse af Tirpitz. Foto: Varde Kommune
Indvielse af Tirpitz. Foto: Varde Kommune

Tirpitz blev under stor bevågenhed indviet sidste sommer. Blandt deltagerne ved åbningen var kulturminister Mette Bock, arkitekt Bjarke Ingels og H.K.H. Kronprins Frederik. (Foto: Varde Kommune)

Turismen langs Vadehavet og den sydlige del af den jyske vestkyst ændrer karakter. Det skal ikke længere kun handle om brede sandstrande. En helt ny gruppe af danske og internationale gæster skal lokkes til af to arkitektoniske fyrtårne, Tirpitz og Vadehavscenteret.

I februar 2017 genåbnede Vadehavscentret, der er porten til UNESCO verdensarv, Nationalpark Vadehavet, og tiltrak på mindre end et år 116.000 gæster mod 26.000 gæster i det seneste år før udvidelsen og ombygningen.

Og i slutningen af juni åbnede Tirpitz ved Blåvand, der er tegnet af BIG Bjarne Ingels Group.

Museet rundede i vinterferien 2018 et besøgstal på 200.000 siden åbningen, og Tirpitz opnåede i sidste uge at vinde danske rejsejournalisters Havfruepris på rejsemessen i Herning.

Midt imellem de to attraktioner ligger Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, som med 115.000 gæster stort set holdt besøgstallet og i sit 50-års jubilæumsår har planer om en udbygning, der fuldt gennemført vil beløbe sig til ca. 300 mio. kr.

“Med tre så store attraktioner inden for kort afstand løfter vi kvalitetsoplevelsen ved at være turist i Sydvestjylland. Vi er i stand til at tilfredsstille et nyt kræsent og købedygtigt publikum,”siger direktør Claus K. Jensen, Vardemuseerne, som Tirpitz hører under.

“Jeg ser et potentiale, der er mindst dobbelt så stort som det nuværende antal gæster i museerne, fordi vi nu har kulturelle attraktioner af høj kvalitet. Husk på, at vi har gæsterne i forvejen, og turister ved kysten vil også gerne have kulturelle oplevelser,” siger han.

HVIS DU SYNES OM VORES ARTIKLER, SÅ KLIK PÅ DETTE LINK OG BLIV VEN MED TURISME.NU PÅ FACEBOOK

Varde tror på ny type gæster

Varde Kommune er en af landets store turismekommuner, og turistchef Colin Seymour deler af flere grunde de høje forventninger.

Turistchefen i Varde, Colin Seymour, har store forventninger til, at man nu med Tirpitz og Vadehavscenteret kan hente en ny slags turister til Sydvestjylland.

Turistchefen i Varde, Colin Seymour, har store
forventninger til, at man nu med Tirpitz og
Vadehavscenteret kan hente en ny slags turister
til Sydvestjylland.
(Foto: Lars Bo Axelholm)

“Vi er for første gang i stand til at tiltrække egentlige kulturturister. Vore attraktioner er meget velegnede til kortferiesegmentet, der i løbet af tre-fire dage søger mod kultur, natur og gastronomi – det gode liv,” siger Colin Seymour.

Indvielsen af Tirpitz har udløst en international bevågenhed, vi ellers ikke ville have fået, og nationalt er vestkysten ved radikalt at ændre image. Med vores udbud af attraktioner, hoteller, restauranter og store naturværdier er vi blevet et reelt alternativ til storbyerne som mål for kortferier,” siger Colin Seymour.

LÆS OGSÅ: Succes i Varde: Tirpitz får et helt års gæster på to måneder

Vadehavscentret skaber 150 ekstra job

De tre attraktioner, Vadehavscenteret, Tirpitz og Fiskeri- og Søfartsmuseet, er rykket tættere sammen for at stå endnu stærkere over for danske og internationale gæster.

“Et tættere samarbejde er fuldstændig afgørende for hele Vadehavskysten. Vi er kommet op i en liga, hvor også Nationalmuseet ser vores vej, og vi er ydmyge over succesen. Turismen i en region er meget afhængig af at have fyrtårne, reason to go, og det har vi nu,” siger lederen af Vadehavscentret, Klaus Melbye.

“Sammen med de øvrige attraktioner vil vi med vores tiltrækningskraft smitte af på hele underskoven. Alene Vadehavscentret afleder med selv det mest konservative døgnforbrug hos turister 150 ekstra job i turismeerhvervet,” siger Klaus Melbye.

LÆS OGSÅ: Ballade i vandkanten – Varde vedtager kontroversielt hotelbyggeri

Tre røde pletter skal tænde københavnerne

Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg er indtil videre det eneste af de tre museer, som er medlem af foreningen Top Attraktioner, der samler 21 af de største og bedste attraktioner i Danmark.  Direktør David Dupont-Mouritzen håber snarligt at få selskab af de to øvrige.

“Det vil være en styrke at få yderligere to røde prikker på danmarkskortet med de største attraktioner, så vi i højere grad vil være i stand til at tiltrække blandt andre gæster fra hovedstadsområdet,” siger David Dupont-Mouritzen.

“Vi er det mest lokalt forankrede af de tre museer og er et udpræget genbesøgelsessted. Også på den baggrund er vi interesserede i et mere integreret samarbejde, hvor vi omtaler og markedsfører hinanden over for de gæster, der besøger vores område,” siger David Dupont-Mouritzen.

[box type=”shadow” align=”alignleft” class=”” width=”100″]Destination Sydvestjylland er et af landets mest velbesøgte turismeområder. Alene Varde Kommune har omkring fire millioner overnatninger årligt og har passeret en omsætning på to mia. kr. og 2.000 job i erhvervet. Målet er fem millioner overnatninger i 2025, godt hjulpet af den eksplosive interesse for Tirpitz.[/box]

Borgmester: Jeg ser fem forrygende år for mig

Vardes borgmester Erik Buhl svarer på 8 spørgsmål om turismens betydning for Varde. (Foto: Varde kommune)

Vardes borgmester Erik Buhl.
(Foto: Varde kommune)

Den tværkommunale udvikling af turismen hører under Business Region Esbjerg, hvis næstformand, borgmester Erik Buhl, Varde Kommune, glæder sig over de nye attraktioners tiltrækningskraft – og at området med Henne Kirkeby Kro fortsat har en restaurant med to Michelin-stjerner.

“Jeg tror på et forrygende 2018, og at udviklingen vil vare ved i de kommende år. Vores basisprodukt er fortsat ferie i sommerhuse, og her skal vi hele tiden huske, at kvaliteten og servicen skal matche priserne,” siger Erik Buhl.

“Ud over Tirpitz er den største udvikling i de seneste tre-fire år, at vi nu for første gang markedsfører os sammen, og at vi har opbakning fra regeringen og Region Syddanmark. Alle kan se værdien i at optræde samlet på for eksempel det store tyske marked. Vores største udfordringer er nu at få infrastrukturen til at følge med den øgede tilstrømning, og at få hver turist til at bruge flere penge,” siger Erik Buhl.

Før kommunalvalget 2017 bad Turisme.nu borgmester Erik Buhl om at svare på 8 spørgsmål om turismens betydning for Varde Kommune. Læs artiklen her.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Hotel

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger. Kædens første hotel er placeret...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet