Politisk aftale om mere udenlandsk arbejdskraft vækker både glæde og harme

Arbejdsgivere glæder sig og lønmodtagere hiver sig i håret. Reaktionerne på den nye aftale om udenlandsk arbejdskraft er meget delte.

Regeringen har sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne sent onsdag indgået en aftale om at styrke den internationale rekruttering.

Rekrutteringen skal ifølge aftalen ske på rimelige danske arbejdsvilkår, og de nye midlertidige tiltag skal ses i lyset af den aktuelle konjunktursituation med mangel på arbejdskraft.

Den internationale rekruttering styrkes ved at nedsætte beløbsgrænsen midlertidigt til 375.000 kr. i en afgrænset periode på tre år gældende fra 1. december 2022.

Det står klart, efter regeringen har indgået en bred aftale om international rekruttering på rimelige danske arbejdsvilkår.

På det sociale medie Twitter skriver De Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa, at aftalen er god for det pressede arbejdsmarked.

Tilfredshed hos Dansk Erhverv

Hos Dansk Erhverv vækker aftalen glæde, og adm. direktør Brian Mikkelsen kalder aftalen for ‘opløftende’.

”Siden forhandlingerne strandede tidligere på året, har Dansk Erhverv opfordret til, at parterne genoptog forhandlingerne.”

“Det har de ikke bare gjort, de har også landet en aftale og dermed løst den knude, der nærmest virkede helt uløselig. Det vil jeg meget gerne kvittere stort for. For manglen på arbejdskraft er stor. For cirka en måned siden regnede vi os frem til, at manglen på hænder siden februar har kostet danske virksomheder mindst 49 milliarder kroner i tabt omsætning. Så ethvert skridt i den rigtige retning tæller,” siger Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv.

Dansk Industri: Stærkt signal

Også hos Dansk Industri er der positive reaktioner på den nye aftale:

“Det er et meget stærkt signal med en bred aftale. Danmark mangler medarbejdere i stor stil, og nu er der landet et forlig på tværs af folketingssalen, og det er meget opløftende, at der er så stor opbakning til at gøre noget ved en af de største udfordringer for erhvervslivet lige nu,” siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

En ny analyse fra DI viser, at erhvervslivet lige nu kunne ansætte yderligere 38.000 medarbejdere, hvis der var nok at tage af.

“Aftalen er god, og giver virksomhederne nogle nye muligheder. Vi løser ikke Danmarks problem med mangel på arbejdskraft i aften, men Folketinget har vist, at de tager problemet alvorligt og er med på at finde løsninger,” siger Lars Sandahl Sørensen.

Fluer i suppen

Hos brancheorganisationen HORESTA vækker den nye aftale også glæde.

Ifølge HORESTA mangler branchen akut mellem 6.000 og 10.000 medarbejdere. Og manglen på arbejdskraft koster omsætning, fordi mange aktører må takke nej til gæster.

”Aftenens forlig er udtryk for, at vi og andre erhverv med stor mangel på arbejdskraft er blevet hørt på Christiansborg. Det er særdeles positivt. Men vi havde gerne set en aftale, som var mere ambitiøs,” siger Jannick Nytoft, direktør i HORESTA i en kommentar til den nye aftale.

Men HORESTA fremhæver, at aftalen kun gælder i tre år, at arbejdstilladelsen herefter kun gælder i 5 år og at den ophører, hvis arbejdsløsheden stiger til 3,75 pct. 

Samtidig er det utilfredsstillende for HORESTA, at aftalen ikke gør op med den såkaldte formodningsregel, der gør, at en stor del af ansøgningerne i hotel- og restauranterhvervet afvises. I 2021 blev 91% af hotel- og restaurantbranchens ansøgninger på beløbsordningen afvist, hvilket organisationen dog forventer falder, med den nye aftale.

Utilfredshed hos LO

Omvendt er der ikke mange rosende ord til aftalen fra LO. Således skriver formand Lizette Risgaard på Twitter, at aftalen åbner en ladeport: