Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Ny måling: Danskerne bakker op om turismen

3 ud af 4 danskere bakker op om turismen i Danmark. Lidt færre er dog positive, når man spørger til turismen i lokalområdet.

Epinion har spurgt danskerne om deres holdning til turisterne. Langt størsteparten er positive over for turisterne. (Arkivfoto: Lars Bo Axelholm)
Epinion har spurgt danskerne om deres holdning til turisterne. Langt størsteparten er positive over for turisterne. (Arkivfoto: Lars Bo Axelholm)

Turisme er en dansk styrkeposition, der både byder på gode oplevelser til danske og udenlandske turister. I en ny undersøgelse har Epinion for VisitDenmark målt danskernes opbakning til turismen herhjemme.

Undersøgelsen viser, at der fortsat er opbakning til turismen blandt danskerne, både i og uden for de større byer byerne:

  • 78% af danskerne bakker op om turismen i Danmark generelt, og
  • 71% af danskerne er positive over for turisterne i deres lokalområde.

Respondenterne vurderer især, at turismen har positiv værdi for den lokale økonomi og handelslivet, lyder det fra Erhvervsministeriet i anledning af undersøgelsen.

‘Turisme i topform’

I en kommentar til analysen siger erhvervsminister Morten Bødskov:

”Dansk turisme er i topform og her spiller danskernes opbakning en stor rolle.”

“Turisme har stor betydning for vores samfundsøkonomi og for danskernes hverdag. For turisme er mere end gode oplevelser, det er også arbejdspladser, lokal sammenhængskraft og vækst.”

”Turismehvervet leverer hvert år flotte resultater, og har bare i år sat flere rekorder hver år, blandt andet med flotte overnatningstal og mange udenlandske besøgende. Den indsats skal honoreres. Derfor skal vi investere i turismen, og derfor har regeringen sat 100 mio. kr. til en styrket turismeindsats på Finansloven 2024,” siger ministeren i en pressemeddelelse.

Vigtigt med opbakning

Hos VisitDenmark bemærker adm. direktør Katja Moesgaard, at det er vigtigt med danskernes opbakning, fordi det netop er danskerne, som turisterne gerne vil opleve, når de besøger Danmark:

”Jeg synes, det er interessant, at danskerne er mere positive over for turismen, når man har den tæt inde på livet, og jeg bemærker også, at danskerne er stolte over, at deres lokalområde tiltrækker turister.”

”Vi bliver nødt til hele tiden at kunne fortælle nye historier om Danmark og danskerne for fortsat at være relevante, når man skal vælge rejsemål.”

”I den sammenhæng er danskernes opbakning vigtig, for det er i høj grad danskerne og vores livsstil, som de udenlandske turister er interesserede i.”

“Og en positiv holdning til turisme er et fantastisk godt afsæt for at få etableret et godt samspil med især de udenlandske turister,” siger Katja Moesgaard.

8000 respondenter

De 8.000 respondenter i undersøgelsen har besvaret fire spørgsmål om turismen. Det er tredje gang, at der gennemføres en sådan undersøgelse siden 2021, og i perioden er turismen vokset med 22%, målt i kommercielle overnatninger.

Måler man i forhold til seneste ’normale’ rejseår før coronapandemien er antallet af overnatninger steget med 12% (fra 2019 til 2022).

Generelt er danskerne stolte af, at turister har lyst til at besøge deres lokalområde.

Syv ud af ti har denne holdning, og de fleste mener, at de har et medansvar for, at turisterne får en god oplevelse.

I den nationale strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme er tilfredse turister, borgere og medarbejdere et pejlemærke.

Ifølge strategien skal borgernes overordnede positive opfattelse af turismens betydning for det danske samfund øges.

Vil du være klogere på, hvor turisterne i Danmark kommer fra? Vi har analyseret udviklingen på de vigtigste markeder for dansk turisme fra 2019 til 2023.

Fik du læst ...

Maskinrummet

Iværksætter Lasse Kjær vil med ’Holdbar’ skabe en platform, der giver turismens små aktører bedre tid til kerneopgaverne.

Maskinrummet

'Tinder for Travel' er ideen bag Roccai, der anvender kunstig intelligens som motor for deres platform til turismebranchen.

Maskinrummet

Josephine Piplits vil med sin platform TripDoodler guide forbrugerne til mere bæredygtige valg på rejsen. Mød hende i Maskinrummet.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading