Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Nu sker det: Booking.com udbetaler milliongæld til danske hoteller

Efter at HORESTA i denne uge gik ind i sagen om Booking.com og varslede retslige skridt, er Booking.com begyndt at udbetale hotellernes tilgodehavender.

Pia E. Voss, CEO, HORESTA (Foto: Lars Bo Axelholm)
Pia E. Voss, direktør i HORESTA, er fredag blevet fyret af bestyrelsen for organisationen. (Arkivfoto: Lars Bo Axelholm)

Booking.com er nu begyndt at udbetale de flere millioner kroner, som tech-giganten skylder danske overnatningsvirksomheder.

Det sker kun få dage efter, at HORESTA gik ind i sagen og varslede retlige skridt imod Booking.com, hvis pengene ikke blev udbetalt med det samme.

”Vi bliver i disse timer ringet op af medlemmer, der oplyser, at der nu kommer penge fra Booking.com på deres konti. Det er utrolig godt at høre. Virksomhederne har været bragt i en helt urimelig situation, hvor de er blevet udfordret på likviditeten lige efter højsæsonen”, siger Pia E. Voss, der er adm. direktør i HORESTA.

Et af de overnatningssteder, der fredag morgen kan se penge gå ind på kontoen fra Booking.com, er Danhostel i Esbjerg.

Her fortalte forpagter Sally Due Sperling tidligere på ugen, at hun i ugevis har forsøgt at råbe Booking.com op omkring manglende betaling af 120.000 kr.

Tekniske udfordringer

De store tilgodehavender er opstået, fordi Booking.com har opkrævet betaling fra hotellernes gæster, når de har booket hotelværelser online. Siden juni har virksomhederne igen og igen fået at vide, at pengene ville blive udbetalt. Men gang på gang har beskeden derefter været, at der fortsat var tekniske udfordringer i bookingportalens økonomisystem.

HORESTA skrev til Booking.com mandag med krav om svar inden for to dage og hurtig udbetaling af de millionstore tilgodehavender. I går svarede Booking.com inden fristens udløb, og i dag bliver pengene så overført til flere af HORESTAs medlemmer, hvoraf nogle har udestående på over fem millioner kroner.

”Det er tilfredsstillende, at Booking.com nu rykker, men de fortjener på ingen måde ros for processen. Det er helt galt, at en global milliardforretning over flere måneder er ude af stand til at afregne penge til virksomheder, som er helt afhængige af at have et cashflow, så de kan få dækket deres omkostninger,” siger Pia E. Voss.

Fik du læst ...

Navne

Grønlands tidligere udenrigsminister blev hædret på Københavns Rådhus, da Copenhagen Goodwill Ambassadors fejrede 30-års jubilæum.

Debat

Mangel på danske kokke med interesse for det klassiske smørrebrød truer en af vores største gastronomiske nationalskatte, advarer hoteldirektør Kenneth Pedersen.

Debat

Danmark har et stort uudnyttet potentiale inden for grøn gastroturisme, mener Klaus Bondam, direktør for mobilitet, kultur og destinationer i Wonderful Copenhagen.

Events

Medgrundlæggeren bag Copenhagen Light Festival, Anders Kongshaug, opfordrer til et endnu tættere samarbejde om vinterturismen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading