Connect with us

Hvad søger du?

Attraktioner

LEGOLAND Billund Resort- samarbejdet viser vejen

I sidste uge mødtes over 140 turismeaktører fra Region Syddanmark i LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet. Dagens fokus var øget samarbejde.

(Foto: LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet)
(Foto: LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet)
(Foto: LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet)
(Foto: LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet)

I sidste uge mødtes over 150 turismeaktører fra Region Syddanmark i LEGOLAND Billund Resort-samarbejdet. Dagens fokus var øget samarbejde.

Mandag i sidste uge mødtes repræsentanter fra 150 overnatningssteder med en række attraktioner, der alle er en del af LEGOLAND Billund Resort samarbedet.

Her kunne repræsentanterne fra overnatningsstederne høre mere om samarbejdet, men inden den del gik løs, kunne de gå på opdagelse hos de 14 attraktioner, der havde taget en smagsprøve af deres attraktioner med til Billund.

“Vi gør rigtig meget ud af at få turisterne til at komme rundt til mange forskellige attraktioner, når de besøger LEGOLAND Billund Resort. Derfor er det også rigtig vigtigt, at overnatningsstederne er klædt godt på til at fortælle om de forskellige tilbud attraktionerne har,” siger Charlotte Steen Henriksen, der er projektleder i LEGOLAND Billund Resort.

Sara Bjørnes Studsgård fra Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia var en af deltagerne på erhvervsmødet, og hun var glad for at høre mere om de forskellige attraktioner.

“Vi havde en god og lærerig dag, hvor vi blev klædt godt på til sommeren. Det var rart og spændende at se, hvad de forskellige attraktioner har at byde på, så vi nemmere kan fortælle vores gæster om det,” siger Sara Bjørnes Studsgård.

Drop intern konkurrence

Udover at blive klædt på til at kunne fortælle om de mange gode tilbud til turisterne, så skaber erhvervsmødet også et sammenhold om at trække flere til frem for at konkurrere om gæsterne, når de er her.

“Vi er rigtig glade for at være sammen om at løfte hele resortet i stedet for at konkurrere indbyrdes. Hvis vi gør det godt, og giver gæsterne en god oplevelse, når de besøger vores område, så vil der være rigeligt til os alle,” forklarer Helge Stolberg Madsen, indehaver af Egtved Camping, som bakkes op af projektlederen.

“Det er et vigtigt mål med erhvervsmødet at styrke samarbejdet mellem de mange aktører i LEGOLAND Billund Resort. Både overnatningspartnere og attraktioner skal se værdien i at løfte i flok, og det oplever vi i meget høj grad, at de gør,” siger Charlotte Steen Henriksen.

Fordelskort skal give flere overnatninger

En af de metoder LEGOLAND Billund Resort bruger til at fordele turisterne er ved hjælp af fordelskortet Be Happy Pass.

Med det i hånden kan turisterne få specielle oplevelser eller særlige fordele hos en lang række af attraktionerne i området, og det er med til at få turisterne til at besøge flere attraktioner i området, som i sidste ende giver flere overnatninger.

“Vi har undersøgelser, som viser, at turisterne gerne ville have booket en ekstra overnatning i området, hvis de havde kendt til alle de spændende attraktioner og til vores fordelskort. Derfor er det også noget af det vi bruger aktivt i vores fælles markedsføring af området,” forklarer Charlotte Steen Henriksen.

Til årets erhvervsmøde blev der også uddelt en pris til årets Be Happy Pass.

Vinderen i år blev GIVSKUD Zoo, hvor børnene med et Be Happy Pass får lov til at hjælpe dyrepasserne med at forberede fodring og fodre dyrene.

Andenpladsen gik til Koldinghus, hvor et Be Happy Pass giver adgang til gratis kongelig fægteskole, og tredjepladsen fik Hvalsafari i Lillebælt, hvor børn med et Be Happy Pass får lov at styre skibet sammen med skipper.

Fakta:

  • Foreningen LEGOLAND Billund Resort er dannet i 2009.
  • Den består nu af attraktionerne LEGOLAND, Lalandia, GIVSKUD Zoo, LEGO House, Billund Lufthavn, 8 kommuner samt 7 turoperatører.
  • Bestyrelsen består af borgmestre fra de 8 kommuner samt direktører fra de 4 store attraktioner samt Billund Lufthavn.
  • Be Happy Pass udleveres af ca. 200 overnatningssteder i destinationen.
  • Målet med Be Happy Passet er at sikre at gæsterne booker et længere ophold samt, at de rejser rundt i destinationen, mens de er på ferie.

Fik du læst ...

Nyheder

I alt 12 priser skulle uddeles, da DCU, Dansk Camping Union, fredag aften afholdt Danish Camping Award i MCH Messecenter Herning.

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Nyheder

Scandic udvider menukortene med flere plantebaserede retter. Hotelkæden vil inden 2025 have 60% plantebaserede fødevarer på menuen.

Ordet er dit

Direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, ønsker et opgør med nogle af de dogmer, der hersker i branchen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet