Connect with us

Hi, what are you looking for?

Analyse

Krisen kradser: Forbrugerne har ændret adfærd, lyder det fra hoteller og restauranter

Gæsterne er begyndt at holde på pengene, lyder meldingen fra restauranter og overnatningssteder.

(Arkivfoto)
Dansk Erhverv, HORESTA og 3F Privat Service Hotel og Restaurant har mandag indgået en aftale, der rækker to år frem. (Arkivfoto)

Restaurantbranchen har længe nydt godt af mange gæster, og ligeså har værelserne på landets overnatningssteder været fyldt godt op. Men en ny analyse blandt HORESTAs medlemmer viser, at virksomhederne nu oplever mere tilbageholdende forbrugere.

”Forbrugerne har fået færre penge mellem hænderne, og det mærker branchen nu,” siger Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i HORESTA.

“Mange af hotellerne og restauranterne har ellers nydt godt af høj omsætning siden genåbningen i februar, som har været medvirkende til at betale forretningernes voksende regninger.”

Flertallet holder igen

78% af hotellerne og restauranterne i analysen svarer, at de i mindre, nogen eller høj grad oplever, at gæsterne er blevet mere tilbageholdende.

Kun 2% oplever en stigning i forbrugernes købelyst.

Jeppe Møller-Herskind understreger dog, at 2022 har været et godt år for de fleste af branchens virksomheder indtil nu, og han har fortsat stor tro på fremtiden, selvom de første kvartaler af 2023 må forventes at blive svære.

”Selvfølgelig er det bekymrende, når gæsterne bruger færre penge, men det er ikke sådan, at alarmklokkerne buldrer.”

“Tre ud af fire HORESTA-medlemmer tjener penge lige nu, og det skyldes blandt andet, at pandemien har skærpet indtjeningsfokusset hos mange af branchens virksomheder.”

“Desuden har coronaens nedlukninger medført, at danskerne bestemt ikke vil undvære de gode oplevelser på for eksempel hotel, i forlystelsespark eller på restaurant.”

“Så vil de hellere skrue ned for andre poster af husholdningsbudgettet, viser alle tal,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Flere vil ansætte

Jeppe Møller-Herskind tilføjer, at flere virksomheder i branchen lige nu kigger ind i at ansætte end at afskedige, hvilket ses som et tegn på en grundlæggende optimisme.

”Selvfølgelig er virksomhedernes fokus på at nedbringe udgifter, men det er i lige så høj grad på at sikre, at produktet står knivskarpt, og at man har de rette medarbejdere til at yde service på et højt niveau.”

“Når et flertal går med tanker om at rekruttere, så er det jo et tydeligt bevis på, at der stadig er dele af branchen, hvor aktiviteten er på et rigtig godt niveau,” siger Jeppe Møller-Herskind.

HORESTA foreslog i øvrigt i sidste uge, at landets erhvervsskoler skal have mulighed for at uddanne elever fra andre EU-lande, og at man fjerner kravet om dansk i undervisningen.

Den idé blev varmt modtaget hos landets erhvervsskoler.

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".