Connect with us

Hi, what are you looking for?

Grønland

Grønlandsk hotel åbner særlige hytter: “En ny måde at opleve den grønlandske natur”

”Vi er stolte af at være first movers,” siger Morten Nielsen, direktør på Hotel Arctic, i anledning af at hotellet har åbnet syv specialbyggede nordlyshytter.

Hotel Arctic i Ilulissat har åbnet deres særlige nordlyshytter. Hytterne er de første af deres art i Grønland, oplyser hotellet. (PR-foto)
Hotel Arctic i Ilulissat har åbnet deres særlige nordlyshytter. Hytterne er de første af deres art i Grønland, oplyser hotellet. (PR-foto)

Hotel Arctic i Illulissat har åbnet syv såkaldte nordlyshytter. Hytterne, der er på hver 20 m2, giver gæsterne mulighed for at opleve nordlysets og midnatssolens magi på en hidtil uset måde, lyder det i en pressemeddelelse.

Hotel Arctic kalder de nye hytter en ’milepæl’ i hotellet indsats for at levere oplevelser og samtidig passe på naturen.

De første i Grønland

I lande som Norge, Island og Finland har turister mulighed for at leje en hytte ude i naturen, der er specialdesignet til at se nordlys fra.

I Grønland har der indtil nu ikke været noget tilsvarende, lyder det fra Hotel Arctic.

”Vi er stolte af at være first movers på et så unikt og eksklusivt produkt som dette,” siger Morten Nielsen, direktør for Hotel Arctic.

”Men det har også været en lang proces, fordi hytterne skulle specialdesignes til det arktiske klima og derefter monteres på et fjeld. Det har stillet store krav til blandt andet materialevalg og konstruktion.”

Hytterne ved Hotel Arctic kan bookes nu. En overnatning for 2 personer i september koster 4595 kr. (PR-foto)
Hytterne ved Hotel Arctic kan bookes nu. En overnatning for 2 personer i september koster 4595 kr. (PR-foto)

En hyldest til den grønlandske natur

“Folk flyver ikke til Ilulissat for at bo på hotel, men for at opleve naturen og dens elementer,” fortæller Morten Nielsen.

“På mange måder er det en helt naturlig udvikling af vores turismeprogram. Nordlyshytterne er en hyldest til Grønlands rige natur, og vi glæder os til at dele landets skønhed og magi med vores gæster,” slutter direktøren.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Turismepolitik

Regeringen vil ramme korttidsudlejningen. Nu kommer højere bøder, skærpet tilsyn og platformsmoms, men ingen turismeskat.