Connect with us

Hvad søger du?

Nyheder

Genåbning af grænsen er godt nyt for danske lystbådehavne

Den gradvise grænseåbning er godt nyt for de danske lystbådehavne, lyder det fra FLID. Nu kan udenlandske bådejere omsider få adgang til deres både igen.

Sønderborg Lystbådehavn (Foto: FLID)
Sønderborg Lystbådehavn (Foto: FLID)

Folketingets partier indgik den 13. april 2021 en bred aftale om gradvis genåbning for rejseaktiviteter. Det er godt nyt for de havne i Danmark, hvor udenlandske sejlere har både, som de indtil nu ikke har haft adgang til at klargøre og søsætte.

Fra den 21.4. 2021 vil listen over anerkendelsesværdige formål blive udvidet, og her kom de udenlandske bådejere med.

Det er virkelig en glædelig nyhed, lyder det fra FLID, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark. Foreningen har tidligere skrevet til justitsministeren og til folketingspolitikere for netop at få grænseåbning for udlændinge med båd i Danmark med i genåbningsforhandlingerne.

”Vi er utrolig taknemmelige for, at politikerne med aftalen imødekommer havnene og de udenlandske bådejerne. Det har stor betydning for havne og maritime erhverv, der baserer en stor del af deres indtægt på udenlandske kunder, særligt i grænselandet,” siger Jesper Højenvang, direktør i Foreningen af Lystbådehavne I Danmark.

Også i det politiske landskab ser man positivt på den nye aftale:

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan imødekomme også lystbådejerne, og gavne aktiviteten i havnene og de lokalområder, de ligger i,” siger Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet.

Også hos Anni Mathisen, der er turismeordfører for Venstre og har siddet med ved forhandlingsbordet, er der glæde:

”Nogle udenlandske bådejere har desværre allerede opsagt deres kontrakter. Derfor er det glædeligt, at vi nu har landet en aftale, der åbner for at tilse sin båd – såfremt man ejer en sådan beliggende i en dansk havn,” siger Anni Matthiesen, Venstres turismeordfører, som også er formand for Folketingets Erhvervsudvalg.

FLID er lystbådehavnenes brancheforening og repræsenterer 283 af Danmarks ca. 300 lystbådehavne

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Tendenser

Estiske ÖÖD har skabt et iøjnefaldende koncept for feriehuse: ”Vi vil elske at åbne i Danmark,” lyder det . Også Grønland og Færøerne er...

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet