Connect with us

Hvad søger du?

Kultur

Fynsk museum får internationalt skulderklap

Øhavsmuseet i Faaborg er nomineret til en ‘Museums + Heritage Award’. Nyheden vækker glæde på det nyåbnede museum.

Øhavsmuseet er nomineret t til ”Museums + Heritage Award” i kategorien ”Best use of digital – International. (Foto: Ard Jongsma)
Øhavsmuseet er nomineret t til ”Museums + Heritage Award” i kategorien ”Best use of digital – International. (Foto: Ard Jongsma)

Det er ikke hver dag, at Øhavsmuseet får besked om at være nomineret til en international pris. Men ikke desto mindre er det nye sydfynske museum nomineret til ‘Museums + Heritage Award’ i kategorien ‘Best use of digital – International.’

Helt konkret er det en installation, der viser hvordan det landskab, der i dag udgør Geopark Det Sydfynske Øhav er skabt siden istiden.

Museet er nomineret til prisen for at have lavet en letforståelig formidling af et emne, der er meget komplekst.

Det er nemlig fortællingen om, hvordan vores landskab med bakker og dale, hav og øer er skabt, og hvordan vi mennesker siden tidernes morgen har boet i dette landskab.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Simpel formidling af det komplekse

Museumsinspektør Mette Broch Jacobsen, der har stået for udviklingen af installationen fortæller:

“Vi er meget taknemmelige for præcist at få denne nominering, for at formidle det komplekse simpelt, er et af vores helt klare mål.”

“Derudover er det også særligt ligefrem at komme i betragtning til en digital pris.”

“Førhen var det måske muligt at komme i betragtning til priser indenfor det digitale, blot ved at man havde indtænkt noget digitalt i sin udstilling.”

“Sådan er det langt fra i dag. Her er man virkelig oppe mod nytænkende koncepter og ligeledes et publikum, der har meget store forventninger til det digitale, så at komme i betragtning i den forbindelse er helt fantastisk.”

Artiklen fortsætter under fotoet

 Nomineringen er givet for installation, der viser hvordan det landskab, der i dag udgør Geopark Det Sydfynske Øhav er skabt siden istiden. (Foto: Ard Jongsma)
Nomineringen er givet for installation, der viser hvordan det landskab, der i dag udgør Geopark Det Sydfynske Øhav er skabt siden istiden. (Foto: Ard Jongsma)

Lille museum – store tanker

Øhavsmuseet åbnede sit nye museum på Faaborg Havn for under ét år siden.

Da museet har bestræbt sig på at anvende nye formidlingsmetoder, og har insisteret på at skabe en udstilling, der har fokus på, hvordan mennesket til alle tider er blevet påvirket mentalt af naturen, så bevæger museet sig, ikke kun i sin formidling men også i sit budskab, væk fra den forestilling mange har om, hvad et museum kan være.

Mette Broch Jacobsen fortsætter: 

”Ved at få denne nominering viser det, at selvom man er lille, kan man godt tænke anderledes og satse stort. Vi har så tilmed været så heldige, at Nordea-fonden har troet på vores ideer og har støttet os, så vi bl.a. har kunne udvikle en masse ny formidling.”  

Dansk turisme er under forandring – skal du være med?

Så gør som over 1.500 andre professionelle, iværksættere og ildsjæle – skriv dig op til vores gratis nyhedsbrev:

Så får du både inspiration, knowhow og tendenser fra ind- og udland, du kan bruge i dit arbejde.

Geopark opsat til digitalt univers

Øhavsmuseet er også besøgscenter for Geopark Det Sydfynsk Øhav, og det betyder, at mange besøger museet for at finde inspiration til at opleve geoparkens natur, der ligger lige uden for døren.

Sekretariatsleder for Geopark Det Sydfynske Øhav Rasmus Elmquist Casper siger om nomineringen:

”Det er supersvært at formidle mange tusinde års landskabshistorie på en måde, der giver mening for brugerne.”

”Det er supersvært at formidle mange tusinde års landskabshistorie på en måde, der giver mening for brugerne.”

Rasmus Elmquist Casper

“Det er simpelthen en kompleks historie, som både indeholder enorme geologiske processer, som kan være næsten umulige at forestille sig i dag, og samtidig detaljeret arkæologi og kulturhistorie, som vi typisk ikke forbinder med landskabet.”

“Det er en af geoparkens kerneopgaver, og formidlingen lykkes med installationen – faktisk forstår man på få minutter, hvordan liv og landskab hænger uløseligt sammen. Derfor er det fuldt fortjent, at Øhavsmuseet er nomineret blandt de bedste i verden.”

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Prisuddeling i London til maj

Til maj drager museumsinspektør Mette Broch Jacobsen til London med fingrene krydset. Håbet er naturligvis at få en pris med hjem. Mette Broch Jakobsen siger dog: 

”For os er det noget ganske særligt at være nomineret til den her pris. Vi er oppe mod et skarpt felt af museer fra USA, Holland og Irland, så for os er det bare vildt i det hele taget at komme med i betragtning. Det skulderklap er meget stort – uanset om vi får prisen eller ej.”

Se mere om prisen

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Ny analyse: Turismebranchens aktører og destinationsselskaber giver deres bud på højsæsonen 2023.

Maskinrummet

Benedikte Vigsø er dybt betaget af det lokale sammenhold, hun har mødt, siden hun sammen med sin mand åbnede Restaurant Kaos i Lohals.

Ordet er dit

Direktør på Nyborg Strand, Jan G. Larsen, ønsker et opgør med nogle af de dogmer, der hersker i branchen.

Hotel

Heimathafen Hotels træder nu ind på det danske marked med opførelsen af et badehotel på Rømø. Borgmester har svært ved at få armene ned.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet