Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Fokus på ansvarlig turisme: Nationalpark inviterer til turismekonference

Det kræver et stærkt fællesskab at rykke på bæredygtighed. Det fællesskab er i fokus, når Nationalpark Mols Bjerge afholder turismekonference.

Kalø Slotsruin er ikke alene et historisk ikon, men også besøgt af 300.000 mennesker årligt. (Foto: Nationalpark Mols Bjerge)
Kalø Slotsruin er ikke alene et historisk ikon, men også besøgt af 300.000 mennesker årligt. (Foto: Nationalpark Mols Bjerge)

Når Nationalpark Mols Bjerge 2. december i år inviterer den danske turismebranche indenfor til konference på Fuglsøcentret midt i Mols Bjerge, er det for at sætte fokus på gode lokale fællesskaber i forhold til at udvikle stærke, ansvarlige og bæredygtige danske destinationer.

De er nemlig helt nødvendigt for at rykke på bæredygtighedsdagsordenen, mener projektleder Nicole Wolter, Nationalpark Mols Bjerge.

”Bæredygtighedstoget buldrer derudaf, men der er ikke noget, der kommer ikke af sig selv. Det er svært at sikre ansvarlige destinationer, og hvis det skal lykkes, skal alle være med og ville det. Ellers kommer vi simpelthen ikke langt nok,” siger Nicole Wolter.

Konferencen handler netop om disse nødvendige fællesskaber. Hvordan starter man de fællesskaber, hvordan vokser og trives de, og hvordan bidrager de?

Klimahelt deltager

Konferencedeltagerne vil opleve en dag med masser af netværk, en palette af viden og best practice, en spændende paneldebat samt masser af grin og politisk satire med komiker Michael Schøt.

Der er på konferencen blandt andet besøg af direktør Søren Hermansen, Energiakademiet på Samsø – udnævnt til klimahelt af Time Magazine.

Han vil fortælle om, hvordan de som NGO’ere arbejder for at sikre lokal opbakning på Samsø til at blive fossilfri.

Det handler om grønne landdistrikter, når Susanne Abildgaard, antropolog og seniorrådgiver i BARK, fortæller om danske og nordiske fællesskaber, der er lykkedes med grønne initiativer.

Der er også en god paneldebat med deltagelse af direktør/CEO Jens Hausted, Dansk Kyst- og Naturturisme, foregangskvinde i ansvarlig turisme direktør Christine Viemose, Kaløvig Center, direktør/CEO Pia Lange Christensen, VisitAarhus og nationalparkchef Birgitte Lamp.

De vil diskutere udfordringerne i at engagere lokalområder og turismevirksomheder i at blive ansvarlige turismevirksomheder, og give deres bud på, hvor nøglen til fælles løsningen ligger.

Hent programmet for konferencen:

Gør det allerede

Nationalparken deler også selv ud af deres egne erfaringer med samarbejdet i deres netværk af 111 lokale turistvirksomheder.

”Vi har gode erfaringer med et turismenetværk, der støtter op om deres nationalpark. Det vil vi dele med konferencedeltagerne – og flere af vores lokale virksomhederne vil fortælle om, hvordan de mener, man kan gøre noget sammen, og hvorfor det rykker at være flere om at sikre en ansvarlig destination,” siger Nicole Wolter, Nationalpark Mols Bjerge.


FAKTA OM TURISMEKONFERENCE

Konference: Sammen om ansvarlig turisme

Nationalpark Mols Bjerge er med nationalparkhovedstaden Ebeltoft et af de mest besøgte kyst- og naturlandskaber på den jyske østkyst.

Tidspunkt: Torsdag 2. december kl. 8.30-16

Sted: Fuglsøcentret i Mols Bjerge, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel

Billet på: https://event.it/nationalparkmolsbjerge/sammenomansvarligturisme

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fik du læst ...

Data & Tek

Vodcasten VisitAI afmystificerer teknologien og viser, hvordan turismens SMV’er sparer tid, optimerer driften og skaber unikke gæsteoplevelser.

Navne

Grønlands tidligere udenrigsminister blev hædret på Københavns Rådhus, da Copenhagen Goodwill Ambassadors fejrede 30-års jubilæum.

Navne

Den nye særlige rådgiver, Line Hauger, kommer fra en stilling som balletproducent på Det kongelige Teater.

Analyse

Udenlandske turister lægger 9,5 mia. kr. hos danske købmænd. Detailhandlen henter mere værditilvækst ud af turismen end hoteller og restauranter tilsammen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading