Connect with us

Hi, what are you looking for?

Turismepolitik

COVID-19: HORESTA og 3F indgår aftale så medarbejdere kan sendes hjem uden løn

I et forsøg på at minimere masseafskedigelser i hotel-, restaurant- og turisterhvervet har HORESTA og 3F i dag indgået en aftale om, at arbejdsgiverne kan hjemsende medarbejdere uden løn. Aftalen gælder foreløbig frem til 29. marts.

Bartender bag en bar i en restaurant
COVID-19: En ny aftale mellem 3F og HORESTA gør det muligt at sende medarbejdere hjem uden løn. (Arkivfoto)
COVID-19: En ny aftale mellem 3F og HORESTA gør det muligt at sende medarbejdere hjem uden løn. (Arkivfoto)

I et forsøg på at minimere masseafskedigelser i hotel-, restaurant- og turisterhvervet har HORESTA og 3F i dag indgået en aftale om, at arbejdsgiverne kan hjemsende medarbejdere uden løn. Aftalen gælder foreløbig frem til 29. marts.

”Vi står i en ekstrem situation uden sidestykke. Vores erhverv er stort set lukket ned på trods af regeringens ønske om at holde de private arbejdspladser kørende. Virksomhederne står i en meget alvorlig situation, hvor de bliver nødt til at afskedige og sende deres ansatte hjem for at redde virksomheden,” siger adm. direktør i HORESTA, Katia K. Østergaard, og fortsætter:

”En afskedigelse har helt naturligt en indgribende betydning for den enkelte, men masseafskedigelser vil også få en enorm betydning for det danske arbejdsmarked. Derfor er det altafgørende, at 3F har vist vilje til at finde en løsning,” siger Katia K. Østergaard.

Aftalen indebærer, at arbejdsgiverne har mulighed for med omgående varsel helt eller delvist at hjemsende medarbejdere som følge af ændringer af driftsforhold, der direkte eller indirekte er forårsaget af coronavirus.

Aftalen gælder virksomheder, som er medlem er HORESTA Arbejdsgiver, og som er omfattet af overenskomsten mellem HORESTA Arbejdsgiver og 3F, Privat Service, Hotel og Restauration.

Det er en forudsætning for hjemsendelserne, at virksomheden forsøger at begrænse disse mest muligt samt indkalder medarbejderne på arbejde, så snart situationen er normaliseret.

Det er en del af aftalen, at medarbejderne under en hjemsendelse uden opsigelsesvarsel kan opsige deres stilling, hvis de får tilbudt anden beskæftigelse.

Aftalen mellem HORESTA og 3F gælder foreløbig frem til 29. marts 2020, hvorefter parterne vil sætte sig sammen og drøfte en eventuel forlængelse.

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.