Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Danmarks bedste kokke- og tjenerelever 2024 er fundet

Det blev elever fra Kold College i Odense og College360 i Silkeborg, der løb med titlerne som Årets kokke- og tjenerelever 2024.

Årets Kokkeelever 2024 fra Kold College: Magnus Lund Hansen & Magnus Kokkendoff Ravnbo. (Foto: Arek Pedersen)
Årets Kokkeelever 2024 fra Kold College: Magnus Lund Hansen & Magnus Kokkendoff Ravnbo. (Foto: Arek Pedersen)

Konkurrencerne foregik på fødevaremessen Foodexpo i MCH Messecenter Herning.

Deltagerne stillede op i hold af to, og finalerne for kokke- og tjenerelever blev afviklet simultant.

Magnus Lund Hansen og Magnus Kokkendoff Ravnbo hentede guldet for kokkeelever, da de i hård konkurrence med andre gastronomiske talenter skulle tilberede en 3-retters menu på 6 timer og 30 minutter.

Den ene ret var kendt på forhånd, den anden havde et kendt hovedemne, mens råvarerne til den sidste ret først blev afsløret op til selve finalen. Blandt hovedingredienserne i konkurrencen var kulmule.

De to guldvindere går til daglig på Kold College i Odense. Magnus Kokkendoff Ravnbo er elev på den fynske restaurant Lieffroy og Magnus Lund Hansen på Treetop Restauranten på Munkebjerg Hotel i Vejle.

Guld to dage i træk

Med sejren til de to gange Magnus hentede Treetop guld for anden dag i træk.

Da Årets Kok og Årets Tjener 2024 blev kåret søndag, var begge vindere fra Treetop, og Magnus Lund Hansen var endda assistent i køkkenet hos Årets Kok, Bjarke Jeppesen.

”Det er helt vildt, og noget jeg længe har drømt om. Jeg er simpelthen så glad og ekstremt stolt. Titlen som ”Årets Kokkeelev” gør mig bare endnu mere passioneret og dedikeret i forhold til at udvikle mig endnu mere indenfor mit fag,” siger 20-årige Magnus Lund Hansen.

Årets Tjenerelever 2024 fra College360: Jacob Urth & Kasper Andersen. (Foto: Arek Pedersen)
Årets Tjenerelever 2024 fra College360: Jacob Urth & Kasper Andersen. (Foto: Arek Pedersen)

Mens kokkeeleverne sled i køkkenet, serverede tjenereleverne deres veltilberedte mad for indbudte gæster. Her imponerede særligt makkerparret Jacob Urth og Kasper Andersen i disciplinerne borddækning, mixologi, vinidentifikation, øl og ost, gæstebetjening samt personlig fremtoning, og de løb derfor med tjenerguldet.

Jacob og Kasper er elever på College360 i Silkeborg, mens Jacob Urth er tjenerelev på Restaurant Alimentum i Aalborg og Kasper Andersen på Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter ved Silkeborg.

Årets Kokkeelev 2024:

1. Kold College: Magnus Lund Hansen & Magnus Kokkendoff Ravnbo

2. College360: Anders Nørgaard Karlsen & Christoffer Lorentzen Bødker

3. Plads: UC Holstebro: Alexander Skærlund & Sander Mollerup

Årets tjenerelev 2024:

1. College360: Jacob Urth & Kasper Andersen

2. Hansenberg: Augusta Lynge Jensen & Natalie Berg Christensen

3. ZBC Slagelse: Julie Bodilsen & Camilla Mariegaard

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Data & Tek

Sophie Stenild skifter Skallerup Seaside Resort ud med en rolle som Commercial Director i det svenske techselskab Visit.

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.