Connect with us

Hi, what are you looking for?

Gastroturisme

Comwell Kellers Park etablerer egen vinmark ved hotellet

Det nye initiativ hos Comwell Kellers Park giver hotelgæster mulighed for at nyde lokal vin med udsigt over hotellets egen vinmark.

Maria Munkebo, hotelchef på Comwell Kellers Park og Puk Overgaard, Restaurantchef og sommelier på Comwell Kellers Park, sætter vinstok i jorden. (PR-foto)
Maria Munkebo, hotelchef på Comwell Kellers Park og Puk Overgaard, Restaurantchef og sommelier på Comwell Kellers Park, sætter vinstok i jorden. (PR-foto)

Comwell Kellers Park, beliggende ved Vejle Fjord, har etableret sin egen vinmark som en del af et nyt initiativ, der skal give gæsterne en oplevelse med lokal vinproduktion.

Den første høst af druer forventes næste år, og målet er at skabe en lokal vinoplevelse til hotellets gæster.

Med etableringen af vinmarken kommer Comwell Kellers Park med i en eksklusiv ‘klub’ af hoteller med egen vinmark. Således har bl.a. kollegerne hos Comwell Sorø tidligere med succes etableret egen vinmark.

Udsigt fra restauranten

Vinmarken er anlagt i forlængelse af hotellets restaurant, hvilket giver gæsterne udsigt til vinstokkene. I en pressemeddelelse udtrykker hotelchef Maria Munkebo stor glæde ved det nye projekt:

”Vi er utrolig glade for vores nye vinmark, som vi glæder os til at høste druerne fra hvert år fra nu af. Vores gæster har udsigt til vinstokkene direkte fra restauranten. Så de kan simpelthen nyde hotellets egenproducerede vin, mens de går en tur rundt i marken, hvor den kommer fra. Det er fantastisk at kunne tilbyde,” siger Maria Munkebo.

En del af hotellets gastronomiske profil

Restaurantchef og sommelier Puk Overgaard ser også frem til at kunne tilbyde gæsterne vin produceret direkte fra hotellets egen jord og udtaler i pressemeddelelsen:

”Det er et kæmpe aktiv for os at have egen vinmark. Dansk produceret vin vinder mere og mere indpas, og jeg ser frem til at overraske gæsterne positivt med et lækkert glas – fx sat sammen med nogle af de smagfulde, planterige retter, vi serverer,” forklarer Puk Overgaard.

Led i medarbejderuddannelse

Når de første druer er høstet, forventeligt i det tidlige efterår næste år, vil produktionen af vinen ske i samarbejde med Becker Vine.

Ud over at tilbyde vin til gæsterne vil Comwell også bruge marken som en del af træningsprogrammer for medarbejdere, der kan få indsigt i vinproduktion. Hotellets første hold elever har allerede haft mulighed for at besøge vinmarken som en del af deres uddannelse.

Stort potentiale

Den stadig mere professionelle produktion af dansk vin åbner også mulighederne for øget vinturisme. Det mener Anders Ørnberg fra Ørnberg Vin i Odsherred, som Turisme.nu tidligere har besøgt.

Også hos fynske By Stokkebye lyder det, at der er stort potentiale i at udvikle vin- og gastroturismen i Danmark.

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".

Strategi

Tre destinationsselskaber, Dansk Kyst- og Naturturisme og VisitDenmark står bag en række gratis værktøjer, der hjælper turismevirksomheder med at blive mere tilgængelige.