Connect with us

Hi, what are you looking for?

Maskinrummet

Ørnberg Vin: ”Vinturismen har et kæmpe potentiale”

Der er et stort uudnyttet potentiale i at opdyrke vinturismen – særligt i Odsherred, mener Anders Ørnberg. Mød én af Danmarks bedste vinproducenter.

”Vi bruger ikke rigtig energi på markedsføring,” siger Anders Ørnberg, Ørnberg Vin. Den nuværende produktion på 14.000 flasker sælges via gårdbutikker, til lokale restauranter og til gæster på vingården. (Foto: Lars Bo Axelholm)
”Vi bruger ikke rigtig energi på markedsføring,” siger Anders Ørnberg, Ørnberg Vin. Den nuværende produktion på 14.000 flasker sælges via gårdbutikker, til lokale restauranter og til gæster på vingården. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Selv på en blæsende novemberdag, har Sjællands Odde noget særligt at byde på. Solen springer ud gennem hullerne i skydækket og rammer de bølgende bakker. Herude – lige før du rammer Molslinjens færgeleje – skal der drejes fra. For enden af en grusvej venter lange rækker af vinplanter.   

Anders Ørnberg og Niels Esbjerg Jensen er makkerparret bag Ørnberg Vin, der sætter etiketter på noget af Danmarks bedste vine. 

”Odsherred har det helt rigtige klima til at producere vin. Vi har ekstra mange soltimer,” fortæller Anders Ørnberg, mens vi går en tur ned mellem rækkerne.

En langsomt voksende passion

Ørnberg Vin er dét, man kan kalde en langsomt voksende kærlighedshistorie.

Salget af Ørnberg Vin går godt. Men det betyder dog ikke, at Anders og Niels er blevet forgyldt. De har stadig begge job ved siden af vinproduktionen.

”Det har jo ikke på noget tidspunkt været en fed forretning. Men jeg er bare passioneret og kan ikke lade være med at lave vin. Jeg har knoklet i 15 år nu. Uden at det har givet anden mening, end at det er lykkedes at lave god vin,” siger han.

Dansk turisme er befolket af stærke ildsjæle og skarpe iværksættere. De personligheder vil vi hos Turisme.nu gerne sætte endnu større fokus på, og derfor har vi lanceret artikelserien Maskinrummet, hvor vi beder dem dele ud af deres ideer og erfaringer fra ‘turismens maskinrum’.

Find flere artikler i serien her

Fra 300 til 3.000 vinplanter

Ideen om at lave vin, fik Anders Ørnberg, da han som 20-årig besøgte en tysk vinbonde.

”Lige siden har jeg drømt om at blive vinbonde,” siger han.

De første spæde skridt blev taget, da Anders i 1997 plantede 300 vinplanter på marker tilhørende Anders’ bror.

Det var et forsøg.

10 år senere havde Anders sammen med Odsherreds jord og klima bevist, at det kunne lade sig gøre: Anders fik overtalt sin barndomsven Niels til at gå med ind i projektet, og der blev plantet 3.000 vinplanter.

I dag fylder vinmarkerne 3 hektar; det er nok til 14.000 flasker vin.

Og de er solgt, nærmest inden der er puttet etiket på flasken. Derfor bliver arealet fordoblet til 6 hektar. Så man i 2025 kan producere helt op til 30.000 flasker vin.

”Vi bruger ikke rigtig energi på markedsføring,” siger Anders Ørnberg og trækker smilende på skuldrene.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.

Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Navne

Henrik Thierlein bliver pressetursansvarlig hos Visit Sydsjælland-Møn.

Turismepolitik

Destination Vesterhavet og Friluftsrådet er uenige om effekten af den nye turismeminister og efterlyser bedre samarbejde på tværs af ministerierne.

Bæredygtig turisme

Et kommende webinar sætter fokus på alt fra de politiske ambitioner til de helt lokale konsekvenser for erhvervet.

Debat

Det er ikke steder, men mennesker, der bærer dansk turisme. Investering i lokale ildsjæle og fællesskaber er fundamentet for fremtidens succes, lyder det fra...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading