Connect with us

Hvad søger du?

Kampagner & Projekter

VisitFjordlandet varmer op til Tour de France med lokal verdensmester

I sidste uge havde Fjordlandet genvisit af en sportsatlet i verdensklasse. Den 24 årige lokale verdensmester i landevejscykling, Mads Pedersen, medvirkede nemlig i en kampagnefilm produceret af VisitFjordlandet. Filmen skal bruges som optakt til Tour de France Grand Depart 2021

Den lokale cykelhelt Mads Pedersen bliver frontfigur i en ny reklamefilm fra VisitFjordlandet. (Pr-foto)
Den lokale cykelhelt Mads Pedersen bliver frontfigur i en ny reklamefilm fra VisitFjordlandet. Starten går ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde til juli næste år. (Pr-foto)

I sidste uge havde Fjordlandet genvisit af en sportsatlet i verdensklasse.  Den 24-årige lokale verdensmester i landevejscykling, Mads Pedersen, medvirkede nemlig i en kampagnefilm produceret af VisitFjordlandet. Filmen skal bruges som optakt til Tour de France Grand Depart 2021.

Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at den 108. udgave af Tour De France, og ikke mindst verdens største cykelløb, starter i Danmark.

Det er første gang nogensinde, at løbet besøger Danmark og der er tre etaper på programmet.

Roskilde Domkirke skal selvfølgelig med i filmen. (PR-foto)
Roskilde Domkirke skal selvfølgelig med i filmen. (PR-foto)

Lørdag den 3. juli 2021 starter 2. etape ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Herefter fortsætter ruten bl.a. til den UNESCO-bevarede Roskilde Domkirke, gennem dele af Nationalpark Skjoldungernes Land og ned ad Danmarks længste allé, Ledreborg Allé.

Selvom der er over et år til tour-starten, så forbereder VisitFjordlandet sig allerede nu på den store sportsbegivenhed og folkefest.  

Optaktsfilmen med Mads Pedersen bliver lanceret til august i forbindelse med Tour de France 2020 og er ‘en fantastisk mulighed for at vise hele verden, hvad Fjordlandet har at byde på‘ fortæller projektchef for VisitFjordlandet, Thomas Mahler, og uddyber:

 ”Vi er utrolig glade for samarbejdet med Mads Pedersen. I to dage har vi filmet med Mads, hvor han har cyklet ruten i Fjordlandet og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ham. Prikken over i´et er selvfølgelig også, at Mads selv kommer her fra området og kender vejene,” siger han.

“Der bliver tale om en film som kommer til at vise vores rute igennem Roskilde- og Lejre kommune samtidig med, at vi sætter spot på nogle kulturseværdigheder og naturperler, der er undervejs på ruten.”

Mads Pedersen på Ledreborg Allé - hvor også Tour de France-feltet vil køre. (PR-foto)
Mads Pedersen på Ledreborg Allé – hvor også Tour de France-feltet vil køre. (PR-foto)

Mads Pedersen bor i dag i Holbæk, men har bl.a. tidligere boet i Gevninge. Han ser også meget frem til sommeren 2021:

”Jeg glæder mig utrolig meget at se den færdige film og ikke mindst til at køre Grand Depart i Fjordlandet næste sommer. Det er helt specielt, at ruten går igennem mit eget nærområde.”

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Maskinrummet

Iværksætter Katja Piil har gjort sin kærlighed til alpacaerne til sin levevej med Alpacapark. "Den største udfordring er at få udbredt kendskabet til parken,"...

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Camping & feriehuse

2023 ser overraskende positivt ud for campingpladserne. Fremover skal væksten dog hentes på nye forretningsområder, lyder det fra DK-Camps formand.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet