Connect with us

Hvad søger du?

Tal og tendenser

VisitDenmark spår rekordår for turismen

Processed with VSCOcam with f3 preset

 

Efter tre år med solid vækst forventes de kommercielle turistovernatningerne i 2017 at nå det højeste niveau, der nogensinde er målt i Danmark. Det fremgår af en ny prognose fra VisitDenmark, der også viser, at det er de udenlandske turister, som trækker væksten. Men væksten er ikke nødvendigvis kommet for at blive. (Arkivfoto)

Efter tre år med solid vækst forventes de kommercielle turistovernatningerne i 2017 at nå det højeste niveau, der nogensinde er målt i Danmark. Det fremgår af en ny prognose fra VisitDenmark, der også viser, at det er de udenlandske turister, som trækker væksten. Men væksten er ikke nødvendigvis kommet for at blive. (Arkivfoto)

2017 tegner til at blive det bedste turistår i Danmark nogensinde. Det viser en ny prognose fra VisitDenmark, der beskriver, hvordan de vigtigste markeder forventes at udvikle sig i løbet af det næste år.

Ifølge prognosen vil de udenlandske overnatninger stige mellem 3 og 5 procent i 2017. Dermed vil de udenlandske overnatninger nå det højeste niveau, som nogensinde er målt, og overstige rekorden fra 1993, hvor der blev målt næsten 27 millioner udenlandske overnatninger.

”Dansk turisme har de seneste år været inde i en rigtig god udvikling, hvor udenlandske turister fra hele verden har fået øjnene op for Danmark og har lyst til at rejse hertil. Det er fantastisk godt for væksten og beskæftigelsen i de mange byer og kystområder, som tiltrækker udenlandske turister,” siger adm. direktør Jan Olsen, VisitDenmark i en pressemeddelelse.

De positive forventninger for 2017 kommer efter tre år i træk med vækst i turismen i Danmark. De flotte vækstrater betyder, at Danmark i de senere år er vokset mere end i resten af Europa, og nu også ligger på højde med Nordeuropa, når det gælder markedsandelen af udenlandske turister.

Tyske turister stadig vigtigst

Det er især positive forventninger til det vigtige tyske marked, som sikrer væksten i dansk turisme i 2017.

”Tyskerne er for alvor vendt tilbage til Danmark. Den tyske økonomi er god, vores kampagner har stor gennemslagskraft, og samtidig er der en tendens til, at tyskerne i stigende grad søger nordpå,” siger Jan Olsen.

Den styrkede markedsføring i Tyskland skyldes, at regeringen bevilligede to gange 10 millioner kroner i 2016 og 2017 til ekstra markedsføring i af Kyst- og VandkantsDanmark. Pengene blev i 2016 gearet med 8,2 millioner kroner fra erhvervet selv. Størsteparten af midlerne, nemlig 13,5 millioner kroner blev brugt på de vigtige tyske marked.

Ingen garanti for vækst

Selv om dansk turisme har oplevet nogle rigtige gode år, er der ingen garanti for, at væksten fortsætter.

”Konkurrencen om de internationale turister er benhård. Flere og billige flyruter gør det nemt at rejse, og samtidig har digitaliseringen skabt et stort globalt marked, hvor kommunikationsstrømmen er enorm. Det er derfor en stor udfordring at sikre synlighed om Danmark, så vi også i de kommende år kan sikre vækst i dansk turisme, siger Jan Olsen.

Moderate forventninger til svenskerne

På en lang række andre markeder forventer VisitDenmark også vækst.

De hollandske overnatninger forventes at sige med 4-6 procent, de amerikanske 6-8 procent, de italienske 2-4 procent, de franske 4-6 procent, de kinesiske 8-12 procent og de indiske 8-12 procent. Forventningerne til de svenske overnatninger er mere moderate, nemlig ½-2 procent, mens de norske og britiske forventes at holde status quo.

Læs prognosen hos VisitDenmark

Fik du læst ...

Outdoor

Det unge par har skabt en iværksættersucces i Nordvestjylland, hvor de sælger cykel- og vandreferier. Omsætningen er 30-doblet på få år.

Hotel

Jette Nielsen og Christian Outzen anede ikke, hvordan man driver et hotel, da de overtog den gamle skole i Løkken. I dag – syv...

Tendenser

Off-grid-resortet Stedsans gør bæredygtighed til business. Men det kræver tålmodighed, tid og penge. Og fremfor alt ægthed.

Hotel

For et år siden åbnede Hotel Nyborg Strand en restaurant, der udelukkende er drevet af hotellets elever. Vi dykker ned i de første erfaringer.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet