Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Video: Gense Tivolis tronskifte-fyrværkeri

På slaget 18:00 søndag affyrede Tivoli det største fyrværkerishow i forlystelseshavens 180- årige historie. Anledningen var naturligvis tronskiftet.

På slaget 18:00 søndag den 14. januar 2024 affyrede Tivoli det største fyrværkerishow i forlystelseshavens 180- årige historie. Anledningen var selvfølgelig tronskiftet. (Foto: Jakob Meldgaard/Tivoli)
På slaget 18:00 søndag den 14. januar 2024 affyrede Tivoli det største fyrværkerishow i forlystelseshavens 180- årige historie. Anledningen var selvfølgelig tronskiftet. (Foto: Jakob Meldgaard/Tivoli)

Det skete i anledning af tronskiftet, for at fejre det nye regentpar og for at takke Hendes Majestæt, Dronning Margrethe den 2. for de 52 års regeringstid.

Fyrværkeriet varede i 12 minutter, hvor der blev affyret raketter op til 180 meters højde. 

Fyrværkerimesteren affyrede bl.a. 1.251 stjerner, 2.651 bombetter og 1251 store romerlys med mere. Tusindvis af mennesker i København og omegn kunne på afstand bl.a. se de mange røde hjerter på himlen, og finalen blev holdt i Dannebrogs rød-hvide farver.    

Du kan gense højdepunkter fra fyrværkeriet her:

I en kommentar fra Tivolis direktør Susanne Mørch Kock lyder det:

”Med Tivolis store fyrværkeri bød vi det nye kongepar velkommen og takkede Hendes Majestæt Dronning Margrethe for den scenografi, der igennem de sidste 52 år har fortalt historien om Danmark til hele verden inklusive danskerne selv. Dronningen har med sikker hånd tegnet en ramme om Danmarkshistorien, der blander og balancerer tradition og fornyelse.”

“Det kræver en særlig kunstnerisk følsomhed at farvelægge historien som en fortælling med både tyngde og humor. En lyst til at overraske og forundre. Ja, til altid at være som aldrig før. Den lyst til at regere med al den magi og fantasi, der gør vores kongerige til noget særligt, genkender vi hos den kommende Kong Frederik og Dronning Mary. Og selv om vi ikke er Kongens Have, er både Kongen og Dronningen altid velkommen i vores. Tillykke til Kong Frederik og Dronning Mary.”

Fik du læst ...

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading