Connect with us

Hi, what are you looking for?

Feriehuse

Vestjysk feriehusudlejer giver depechen videre

Familien Slaikjær, der bl.a. står bag Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand, overtager SJ Feriehusudlejning i Vejlby Klit.

Direktør Tommas Hansen, (tv.), Steen Jørgensen, Lene Slaikjær Grønlund og Steen Slaikjær (th.) foran SJ Feriehusudlejning. (PR-foto)
Direktør Tommas Hansen, (tv.), Steen Jørgensen, Lene Slaikjær Grønlund og Steen Slaikjær (th.) foran SJ Feriehusudlejning. (PR-foto)

For over 40 år siden stiftede Steen Jørgensen SJ Feriehusudlejning, der med base i Vejlby Klit står for udlejning af omkring 600 feriehuse i området Lemvig, Thyborøn og Harboøre.

I dag er Steen Jørgensen blevet 71 år gammel, og tiden er nu kommet til at give depechen videre.

”Jeg har altid haft et ønske om, at SJ Feriehusudlejning kan fortsætte i samme ånd og forblive et lokalt bureau,” lyder det fra Steen Jørgensen i en pressemeddelelse.

”Vi har over de sidste år afsøgt mulighederne for at finde det perfekte match. Da vi afholdt møde med familien Slaikjær fra Hvidbjerg Strand Feriepark i Blåvand, og vi hørte om, hvordan de ønsker at videreføre SJ Feriehusudlejning samt deres visioner og udviklingsplaner, vidste vi, at det kunne blive det helt rigtige for SJ Feriehusudlejning,” fortæller Steen Jørgensen.

Familien Slaikjær har derfor pr. 1. juli 2024 overtaget aktiemajoriteten i SJ Feriehusudlejning. Virksomheden fortsætter som en selvstændig enhed, under eget navn og eget CVR-nummer.

Herudover beholder Tommas Hansen andele i SJ Feriehusudlejning og fortsætter som direktør for selskabet. Også personalet fortsætter på uændrede vilkår.

Branchekendt familie

Familien Slaikjær er allerede et velkendt navn i den danske turismebranche.

Familien ejer og driver bl.a. Hvidbjerg Strand Feriepark, der består af Danmarks eneste 6-stjernede campingplads med hotel, wellness, badeland, hytter og strandvillaer i Blåvand.

Desuden driver familien Skagen Sydstrand Camping og Vejers Strand Camping, hvor de også planlægger opførslen af et nyt strandhotel. Herudover kender familien feriehusbranchen særdeles godt, da de driver Feriekompagniet i Blåvand som udlejer ca. 700 huse.

”Jeg har kendt Steen Jørgensen i mange år og har altid beundret Steens evner til at servicere og udleje feriehuse i Lemvig Kommune. Vi har af flere omgange samarbejdet i flere forskellige regier, senest i fællesskabet Nordsee Holidays, og da vi hørte om muligheden for at kunne opbygge endnu tættere relationer, var beslutningen ikke svær,” udtaler Steen Slaikjær.

Fik du læst ...

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading