Connect with us

Hi, what are you looking for?

Nyheder

Tysk magasin kårer Bornholm som Europas næstbedste vandredestination

Læserne af det tyske Trekking Magazin sender Bornholm ind på en 2. plads over de bedste vandredestinationer i Europa. Gran Canaria løber med guldet.

Vandretur ved Hammershus
Vandretur ved Hammershus. (Foto: Destination Bornholm)

Bornholm har opnået endnu en flot anerkendelse i et udenlandsk magasin. Denne gang i det tyske vandremagasin Trekking Magazin.

Opdateret 8/4 kl. 20: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at Trekking Magazin har 4,8 mio. læsere. Der er dog tale om 4,8 mio. såkaldt bruttokontakter. Magasinet har ifølge egne oplysninger et oplag på 50.000.

Magasinets læsere har stemt Bornholm ind på flot 2. plads over Europas mest populære vandredestinationer.

Kun overgået af Gran Canaria og med Island på 3. pladsen.  

Det er i øvrigt 2. gang på knap en måned, at et medie bringer rosende omtale af Bornholm.

I marts 2021 kårede Lonely Planet stranden ved Dueodde som én af Europas 20 bedste strande.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev – så går du ikke glip af noget:

Naturen er populær

Naturoplevelser og ikke mindst vandring er populært som måske aldrig før.

Dette gælder i den grad også for vores tyske naboer.

En tysk analyse om vandring viser, ifølge Visit Denmark, at halvdelen af tyskerne peger  på naturoplevelser som meget vigtige for dem, når de skal vælge feriedestination.

”Bornholm har en meget afvekslende natur og masser af gode  vandremuligheder at vælge imellem. Derfor er jeg ikke overrasket over at øen opnår den flotte hæder som  Europas næstbedste vandredestination,” siger Lea Weber, presseansvarlig hos Visit  Denmark Tyskland. 

Lea Weber peger endvidere på, at der i Tyskland er en stor gruppe i +50 segmentet, som ofte drager på  vandrerferie.

En rejseform som også i øget grad vinder indpas hos de yngre rejsende.  

Ekkodalen i Bornholm er med til at give øen en 2. plads på listen over Europas bedste vandredestinationer ifølge læserne på det tyske Trekking Magazin. (PR-foto)
Ekkodalen i Bornholm er med til at give øen en 2. plads på listen over Europas bedste vandredestinationer ifølge læserne på det tyske Trekking Magazin. (PR-foto)

Vigtig hæder

Destination Bornholm er naturligvis også meget glade for den flotte anerkendelse. Helle Mogensen,  presseansvarlig Destination Bornholm supplerer:

”En anerkendelse i et magasin, rettet direkte mod tyske vandrere kan få stor betydning for Bornholm,” siger hun.

“Vi ved, at tyskerne er glade for at være aktive i naturen på  deres ferie, og vi ved, at de meget gerne kommer hele året.” 

Bornholm har, via pressebesøg arrangeret af Destination Bornholm, de sidste par år haft besøg af flere tyske  journalister og medier, hvor fokus har været naturoplevelser og aktiv ferie. 

Læs også:

Få turisme.nu’s gratis nyhedsbrev hver uge

Nyheder, tal og tendenser fra hele turisme- og oplevelseserhvervet – sammen med +1.500 andre professionelle i branchen.

Fik du læst ...

Hotel

Den tidligere Danmarkschef forlader Scandic Hotels Group, hvor han senest har været Chief Strategy Officer i koncernledelsen.

Krydstogtturisme

Socialdemokratiets erhvervsordfører, Anders Kronborg, forsvarer afgiften på 200 kr. pr. krydstogtpassager. Den betales hovedsageligt af udenlandske turister, mener han.

Turismepolitik

By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) stopper som minister efter en stresssygemelding. Karina Lorentzen Dehnhardt overtager ministeriet og dermed også turismeområdet.

Tendenser

Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har skabt plads til alle gæster via Destination Fyns projekt "Turisme for alle".