Connect with us

Hi, what are you looking for?

Allan L. Agerholm, bestyrelsesformand, Bandholm Badehotel. (Foto: Lars Bo Axelholm)
De gastronomiske ambitioner er tårnhøje på Bandholm Badehotel, fortæller bestyrelsesformand Allan L. Agerholm. En Michelin-stjerne vil være en kæmpe cadeau, men det er ikke et erklæret mål at få stjernen til Bandholm. (Foto: Lars Bo Axelholm)

Hotel

To gram kaviar på Bandholm Badehotel

Du kan sagtens optimere din produktion og samtidig lave high-end mad, lyder det fra Allan L. Agerholm, Bandholm Badehotel.

”Gastronomien er altafgørende for Bandholm! Behøver jeg sige mere?”

Bestyrelsesformand Allan L. Agerholm trækker på smilebåndet og er samtidig klokkeklar i mælet.

Vi sidder i det lokale, der snart skal danne rammen om Bandholm Badehotels sæsonnyhed: Brasserie Alba.

Gennem de sprossede vinduer i lokalet kan vi se ned til stranden og Bandholm Havn.

Her i februar er der ikke meget liv på stranden. Ishuset står med skodder for vinduerne. Alligevel er parkeringspladsen foran hotellet ved at blive fyldt med biler. Gæster, der skal på weekendophold, ankommer.

Der er kun få dage til brasseriet skal være klar. Men der er stadig et par vigtige elementer, der ikke er helt på plads: For eksempel er køkkenet endnu ikke installeret. Men det lader ikke til at stresse nogen.  

Lige inden transfervinduet blev lukket, kunne Bandholm præsentere en ny souschef i køkkenet: Nikolaj Vejlemand er hentet ind som højrehånd for køkkenchef Nicky Arentsen.

Man skal nærmest have lommeregneren frem for at holde styr på, hvor mange Michelin-restauranter, de to herrer har hentet erfaringer hos.

Vejlemand har senest været hos The Samuel i Hellerup (1 stjerne). Og Nicky Arentsen har høstet erfaringer hos A.O.C i København, Henne Kirkeby Strand og Jordnær i Gentofte, der alle har to Michelin-stjerner.

Gastronomi i vandkantsdanmark

Fra NOMA til Geranium. Fra Bocuse D'Or til Michelin-stjerner.

Gastronomi i verdensklasse er ét af dansk turismes stærkeste internationale trumfkort.

Samtidig har gastroturister et væsentligt højere døgnforbrug end den gennemsnitlige gæst, så også derfor satser VisitDenmark og destinationsselskaber på gastronomi som trækplaster.

Men hvordan lykkedes man med at skabe nye gastronomiske oplevelser i vandkanten? Kan man rekruttere de dygtige kokke og tjenere til arbejdspladser langt fra storbyen? Er gæsterne overhovedet parat?

I et nyt tema dykker Turisme.nu ned i muligheder og udfordringer for gastronomi i Vandkantsdanmark.

Se alle artikler i temaet her.

💡 Vil du have hele historien?

Med adgang til Turisme.nu er du altid opdateret på de vigtigste tendenser indenfor turisme og oplevelser.

Du får ny inspiration, og du lærer selvfølgelig af de dygtigste.

Gratis prøveadgang »


Har du allerede abonnement? Log ind her:

Fik du læst ...

Navne

Henrik Thierlein bliver pressetursansvarlig hos Visit Sydsjælland-Møn.

Turismepolitik

Destination Vesterhavet og Friluftsrådet er uenige om effekten af den nye turismeminister og efterlyser bedre samarbejde på tværs af ministerierne.

Bæredygtig turisme

Et kommende webinar sætter fokus på alt fra de politiske ambitioner til de helt lokale konsekvenser for erhvervet.

Debat

Det er ikke steder, men mennesker, der bærer dansk turisme. Investering i lokale ildsjæle og fællesskaber er fundamentet for fremtidens succes, lyder det fra...

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading