Af Morten Jensen, direktør, Destination Sjælland
Det første tunnelelement ligger nu på havbunden, og i skrivende stund mangler der 88.
Femern Bælt-forbindelsen åbner senere end oprindeligt planlagt, men for turismeerhvervet er forsinkelsen ikke en grund til at læne sig tilbage. Tværtimod giver den os lidt mere tid til at forberede os på en forandring, som kan få stor betydning for turismen på Sjælland og øerne.
For når forbindelsen åbner, bliver afstanden til det tyske marked markant kortere. Det gør det nemmere for flere tyske gæster at vælge Sjælland og øerne til, og en analyse af de turismeøkonomiske potentialer vurderer, at forbindelsen kan medføre omkring 273.000 ekstra udenlandske turister og 498.000 ekstra udenlandske overnatninger årligt.¹
Det er et betydeligt potentiale. Men det er ikke en markedsstrategi.
En tunnel kan gøre rejsen kortere. Den kan ikke fortælle gæsterne, hvorfor de skal standse, hvad de skal opleve, eller hvorfor de skal vælge tre nætter på Sjælland frem for at fortsætte direkte mod København, Sverige eller resten af Norden.
Den del er vores opgave.
Tilgængelighed er ikke det samme som kendskab
Analysens beregninger er et alt andet lige-scenarie. De beskriver den forventede effekt af selve forbindelsen og den forbedrede tilgængelighed.
Men alt andet er ikke lige.
Siden 2023 har de fem destinationsselskaber på Sjælland og øerne sammen med Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Hovedstaden, VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme arbejdet målrettet på at øge tyskernes kendskab til området.
Det sker gennem SMA-Z, Strategic Marketing Alliance Zealand, som er et samarbejde på tværs af destinations- og kommunegrænser. Her bliver viden om det tyske marked omsat til fælles markedsføring, destinationsudvikling og konkrete værktøjer, som virksomhederne kan bruge i arbejdet med de tyske gæster.³
Det er nødvendigt, fordi Sjælland og øerne ikke står alene på markedet. Vi konkurrerer både med andre danske destinationer og med kyst- og naturoplevelser i resten af Nordeuropa.
Tyskerne kender Vestkysten. De kender København. Men mange har fortsat et begrænset billede af, hvad Sjælland og øerne kan tilbyde mellem de to velkendte destinationer.
Derfor skal kendskabet bygges op, længe før bilerne begynder at køre gennem tunnelen.
Vi skal ikke være en kopi af Vestkysten
Det gode er, at vi ikke behøver opfinde et nyt turistprodukt for at være interessante for tyskerne.
Analyser af det tyske marked viser, at mange potentielle gæster søger kyst, natur, ro, kvalitet og lokale oplevelser. De vil gerne være aktive, men ferien behøver ikke være pakket med aktiviteter fra morgen til aften. De efterspørger nærhed til vandet, små byer, lokale fødevarer og oplevelser, der ikke føles masseproducerede.²
Det matcher meget af det, Sjælland og øerne allerede kan.
Vi har fjorde, kyster, skove, øer, købstæder, små havne, herregårde, kulturhistorie og lokale producenter. Vi har campingpladser, sommerhuse, hoteller, attraktioner og oplevelser, hvor gæsterne kan være tæt på naturen uden at være langt væk fra alt andet.
Blandt de interessante målgrupper er natur- og friluftsturisterne, som gerne vil vandre, cykle, ro kajak og opleve kysten. En anden gruppe er familier, som søger trygge rammer, børnevenlige oplevelser og en ferie, der både er afslappende og ansvarlig.
Det er ikke gæster, der forlanger, at Sjælland skal ligne Vestkysten. Tværtimod kan vores egenart være en styrke, hvis vi bliver bedre til at gøre den synlig og let at forstå.
Fra gennemrejse til ophold
Femern-forbindelsen vil sende flere rejsende ind på Sjælland og øerne. Den afgørende opgave bliver at få flere af dem til at standse.
En gennemrejse skal kunne blive til et besøg. Et besøg til en overnatning. En overnatning til en weekend – og i bedste fald til et genbesøg.
Det kræver ikke nødvendigvis store nye attraktioner. Ofte begynder det langt mere lavpraktisk.
Kan gæsten finde virksomheden på tysk? Er det let at se, hvornår der er åbent? Fungerer bookingen på en telefon? Er det tydeligt, om hunden må komme med? Kan familien se, hvor langt der er mellem oplevelserne? Er der information om parkering, ladestandere og offentlig transport?
Den slags detaljer kan virke små, men de er en del af gæstens samlede oplevelse. Hvis det er besværligt at finde information, forstå tilbuddet eller gennemføre en booking, er der mange andre destinationer at vælge imellem.
Derfor er den digitale gæsterejse mindst lige så vigtig som den fysiske rejse gennem tunnelen.
Værtsskab kræver ikke perfekt tysk
Mange af os har stadig lidt skoletysk liggende bagerst i hukommelsen. Måske nok til “Zwei Bier, bitte” på en ferie sydpå.
Men når tyskeren står på “vores side” af disken som gæster, ændrer situationen sig.
Det betyder ikke, at alle medarbejdere pludselig skal kunne diskutere Bundesligaen på flydende tysk. Det betyder heller ikke, at enhver hjemmeside skal oversættes fra ende til anden.
Men gæsterne lægger mærke til, om vi gør en indsats.
Et “Willkommen” ved indgangen, de vigtigste oplysninger på tysk, et oversat menukort eller en medarbejder, der møder spørgsmålet med nysgerrighed frem for panik, kan gøre en mærkbar forskel.
Værtsskab handler ikke om grammatisk perfektion. Det handler om at gøre gæsten tryg og vise, at vedkommende er ventet.
Her kan selv en forholdsvis lille indsats give stor værdi.
Ikke kun gæster – også lokal omsætning
Det turismeøkonomiske potentiale handler ikke kun om flere biler, flere gæster og flere overnatninger.
Analysen vurderer, at de ekstra turister kan skabe et årligt turismeforbrug på omkring 882 millioner kroner på Sjælland og øerne.¹
Det er omsætning, som kan lande på hotellerne, campingpladserne og restauranterne, men også i supermarkederne, hos cykeludlejerne, i gårdbutikkerne, på museerne og i den øvrige detailhandel.
Det udfordrer også den sejlivede forestilling om, at tyske turister kommer med bagagerummet fyldt med madvarer hjemmefra og derfor ikke lægger ret mange penge lokalt.
Naturligvis vil nogle gæster have køleboksen med. Det har mange danskere også, når de tager på ferie. Men samlet set viser tallene, at flere tyske og udenlandske gæster kan skabe en betydelig lokal omsætning.
Når turismen lykkes, kan den mærkes langt fra stranden. Den kan være med til at holde liv i butikker, restauranter og oplevelser og gøre det muligt at forlænge sæsonen og fastholde arbejdspladser.
Det er den værdi, vi skal have for øje, når vi taler om Femern.
Potentialet indfrier ikke sig selv
Femern Bælt-forbindelsen er en historisk investering i infrastruktur, og den vil alt andet lige skabe flere udenlandske overnatninger på Sjælland og øerne.
Men det betyder ikke, at alle dele af Sjælland automatisk får lige meget ud af forbindelsen.
Den lokale effekt afhænger af, hvor synlige destinationerne og virksomhederne er, hvor lette de er at booke, og hvor gode de er til at skabe sammenhængende oplevelser, som får gæsterne til at blive længere.
Derfor skal turismeerhvervet bruge tiden nu.
Vi skal arbejde sammen på tværs af destinations- og kommunegrænser. Vi skal dele viden om markedet. Vi skal gøre de lokale tilbud nemmere at finde og købe. Og vi skal hjælpe flere virksomheder med at se, at det tyske marked ikke kun er relevant for de store aktører og de klassiske ferieområder.
Det er ikke en opgave, der begynder den dag, tunnelen åbner. Den er allerede i gang.
For forbindelsen kan bringe gæsterne tættere på.
Men det er vores fælles indsats, der skal få dem til at standse, blive og komme igen.
Og driver man virksomhed i turismeerhvervet, er det måske også på tide at lære lidt flere tyske gloser end “Zwei Bier, bitte”.
I skrivende stund mangler der kun 88 elementer.
Kilder
¹ HBS Economics for SMA-Z: Turismeøkonomiske potentialer for Sjælland og øerne af Femern Bælt-forbindelsen, februar 2026.
² Silverlining for SMA-Z: Markedssurvey af det tyske marked, april 2024.
³ SMA-Z, Strategic Marketing Alliance Zealand, er et samarbejde mellem de fem destinationsselskaber på Sjælland og øerne, Erhvervshus Sjælland, Erhvervshus Hovedstaden, VisitDenmark og Dansk Kyst- og Naturturisme. Projektet er støttet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
