Efter 11 år i Dansk Kyst- og Naturturisme stopper Jacob Roesgaard Kirkegaard Larsen som udviklingsdirektør.
Det skriver han i et opslag på Linkedin.
Jacob Roesgaard Kirkegaard Larsen har været en del af Dansk Kyst- og Naturturisme siden dens opstart i 2015 med forskellige stillinger – senest som udviklingdirektør.
“Jeg er vanvittigt stolt over de resultater, vi har opnået hos Dansk Kyst- og Naturturisme de sidste 11 år, og jeg føler mig enormt privilegeret over at have fået lov til at bidrage til en stærk strategisk retning for dansk turisme,” skriver han i opslaget.
Jacob Roesgaard Kirkegaard Larsen er cand.mag. i turisme fra Aalborg Universitet og har tidligere været tilknyttet Videncenter for Kystturisme.
Han fratræder sin stilling i Dansk Kyst- og Naturturisme 30. september. Det vides endnu ikke, hvad Jacob Roesgaard Kirkegaard Larsens næste karriereskridt bliver:
“Min sidste arbejdsdag hos DKNT er 30. september, og hvor rejsen helt præcist går hen derefter, ved jeg ikke endnu. Og det har jeg det faktisk ret godt med,” afslutter han opslaget.

