Connect with us

Hi, what are you looking for?

Navne

Home of Carlsberg-direktør træder ind i Wonderful Copenhagens bestyrelse

Tine Kastrup-Misir indtræder som nyt bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen, hvor hun skal arbejde med at sikre en balanceret turismeudvikling i hovedstaden.

Direktør for Home of Carlsberg, Tine Kastrup-Misir, fortæller om attraktionens brug af kunstig intelligens (Pressefoto)
Direktør for Home of Carlsberg, Tine Kastrup-Misir, indtræder i bestyrelsen i Wonderful Copenhagen (Pressefoto)

Erhvervet og turismen i hovedstaden er i positiv udvikling, men den globale vækst i rejsebranchen stiller øgede krav til samspillet mellem byen, borgerne og det lokale liv.

For at styrke denne indsats indtræder direktør for Home of Carlsberg, Tine Kastrup-Misir, nu i bestyrelsen hos Wonderful Copenhagen. For Tine Kastrup-Misir, der tidligere har været kommunikations- og marketingdirektør i organisationen, er der tale om et gensyn med velkendte rammer.

Det skriver Wonderful Copenhagen i et LinkedIn-opslag.

Turisme og kulturliv skal udvikles hånd i hånd

I sit nye hverv vil Tine Kastrup-Misir trække på sine erfaringer med at skabe synergier mellem lokale beboere og besøgende på toppen af Valby Bakke, hvor målet er at udvikle turismen ansvarligt:

“Jeg er meget stolt over at indtræde i Wonderful Copenhagens bestyrelse – en organisation, jeg kender indgående fra min tid som kommunikations- og marketingdirektør. Jeg ser frem til at bidrage til udviklingen af en bæredygtig turisme i hovedstaden, hvor balancen mellem byens liv, lokale og besøgende er helt afgørende,” siger Tine Kastrup-Misir.

Hun fortsætter:

”Turisme skaber stor værdi, når den udvikles ansvarligt og med respekt for byen og dens beboere, og København skal fortsat være en af verdens bedste byer at besøge og bo i. Det kræver, at turisme og kulturliv udvikles hånd i hånd. Et stærkt, lokalt kulturliv skaber værdi for både byen, dens borgere og besøgende – en synergi, jeg oplever hos Home of Carlsberg, hvor vi som kulturattraktion på toppen af Valby Bakke udvider turistkortet og skaber møder mellem lokale og turister. Jeg glæder mij til at bringe de erfaringer i spil i Wonderful Copenhagen og til at blive en del af et stærkt, ambitiøst fællesskab med et klart mål: at udvikle turismen på en måde, der skaber varig værdi for både byen og dem, der besøger den.”

En stærk og indgående profil til fremtidens opgaver

Bestyrelsesformand Jens Kramer Mikkelsen hæfter sig ved, at den nye profil har den helt rette sammensætning af kompetencer til at løfte destinationsselskabets kerneopgaver i de kommende år:

”Tine er et rigtig stærkt bidrag i Wonderful Copenhagens bestyrelse. Dels kender hun organisationen indgående og har stort kendskab til hovedstadens turisme. Og som repræsentant for en kulturinstitution ved hun alt om, hvordan turismen kan styrke vores kulturliv, til gavn for alle. Og så har hun stor og værdifuld erfaring i det vigtige samspil mellem besøgende og de lokale borgere og det daglige liv. Og det matcher netop de vigtige opgaver, Wonderful Copenhagen står over for de kommende år, hvis turismen i hovedstaden skal fortsat med at være en værdiskabende succes,” siger Jens Kramer Mikkelsen.

Fik du læst ...

Maskinrummet

'Tinder for Travel' er ideen bag Roccai, der anvender kunstig intelligens som motor for deres platform til turismebranchen.

Maskinrummet

Josephine Piplits vil med sin platform TripDoodler guide forbrugerne til mere bæredygtige valg på rejsen. Mød hende i Maskinrummet.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading