Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kultur

Stort rykind på Madværkstedet

Gæster ved en buffet med brød
Den komplet udsolgte fødevarefagmesse Madværkstedet slog tirsdag morgen dørene op til 150 udstillere, 194 produktnyheder og et væld af aktiviteter. Allerede den første time gik knap 1.000 besøgende gennem dørene. (PR-foto: MCH/Tony Brøchner)

Den komplet udsolgte fødevarefagmesse Madværkstedet slog tirsdag morgen dørene op til 150 udstillere, 194 produktnyheder og et væld af aktiviteter. Allerede den første time gik knap 1.000 besøgende gennem dørene. (PR-foto: MCH/Tony Brøchner)

Der var kø ved dørene, da Madværkstedet tirsdag morgen åbnede til den første udgave af fødevaremessen, der i ulige år skal tjene som supplement til Foodexpo – Nordens største fødevaremesse.

Med 150 udstillere på plads i det smukke, gamle lokomotivværksted i København kan de besøgende gå på opdagelse blandt 194 produktnyheder, et væld af økologiske og konventionelle specialiteter og velkendte favoritter fra fødevareindustrien.

Under hele messen vil der være masser af aktiviteter, hvor besøgende blandt andet kan opleve trendområdet Det Levende Madværksted, hvor udstillere og kendte kokke gennem 28 forskellige sessioner vil underholde, vejlede og inspirere med forskellige workshops.

Et stærkt fundament

Madværkstedet blev officielt åbnet tirsdag morgen, hvor administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen, bød udstillere og presse velkommen til den første udgave af Madværkstedet.

“Madværkstedet er det nye, levende og faglige mødested i de ulige år. Jeg vil gerne takke både udstillere og styregruppen for den tillid og opbakning, I har vist os. Tak fordi I alle har gjort en særlig indsats for at kunne give gæsterne inspiration og oplevelser for alle sanser,” sagde Georg Sørensen og takkede samtidig den mangeårige samarbejdspartner leverandørforeningen DLF for at have taget initiativet til messen.

Messens officielle åbningstaler var Niels Jensen, CEO i DLF, som takkede både udstillere og MCH Messecenter Herning for den flotte opbakning til den nye fagmesse:

“Vi lever i en digitaliseret verden, hvor forandringerne sker hurtigere, end vi selv kan følge med. Meget kan vi sætte på formler, ligninger og algoritmer, men samtidig med dette sker, så lever vi også alle med en erkendelse af, at mødet og dialogen mellem mennesker ikke kan erstattes af ligninger og algoritmer,” sagde Niels Jensen og fortsatte:

“Dialog er afgørende for, at vi kan udvikle fødevarebranchen – uanset om vi taler om nye produkter eller nye koncepter. Madværkstedet er stedet, hvor vi gennem dialog kan inspirere hinanden, så vi sammen bedre kan imødekomme dagens og morgendagens forbrugere, uanset hvor, hvornår og hvordan de nyder vore produkter. Sammen starter vi nu en ny rejse med Madværkstedet – et godt fundament vi sammen kan bygge videre på,” sagde Niels Jensen og erklærede Madværkstedet for åbent.

Madværkstedet er udviklet i et tæt samarbejde mellem leverandørforeningen DLF, en styregruppe bestående af food-udstillere samt MCH Messecenter Herning.

 

 

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Navne

Den danske familieejede hotelkæde Comwell Hotels ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Det betyder, at tre centrale profiler i organisationen fratræder deres stillinger.

Forlystelsesparker

Efter fire år i WOW PARK tiltræder Morten Mathiasen som ny kommerciel chef hos Jelling Musikfestival pr. 1. oktober.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading