Connect with us

Hvad søger du?

Kultur

Storms Pakhus kåret som årets fynske turisme-idé

Det blev Odenses populære street food marked, der løb med det fynske turisterhvervs 2017-udgave af prisen Årets Skulderklap. Det er tredje år i træk prisen uddeles, og pakhuset overhalede 10 skarpe konkurrenter, som ligeledes har budt på særligt innovative tiltag, der har rykket fynsk turisme i det forgangne år.

Storms Pakhus i Odense blev vinderen af Årets Skulderklap, der uddeles til en aktør, der har gjort en særlig indsats for turismen på Fyn. (Foto: Udvikling Fyn)
Storms Pakhus i Odense blev vinderen af Årets Skulderklap, der uddeles til en aktør, der har gjort en særlig indsats for turismen på Fyn. (Foto: Udvikling Fyn)
Storms Pakhus i Odense blev vinderen af Årets Skulderklap, der uddeles til en aktør, der har gjort en særlig indsats for turismen på Fyn. (Foto: Udvikling Fyn)

Storms Pakhus i Odense blev vinderen af Årets Skulderklap, der uddeles til en aktør, der har gjort en særlig indsats for turismen på Fyn. (Foto: Udvikling Fyn)

Styregruppen for Destination Fyn Klyngen uddelte torsdag den 12. oktober Årets Skulderklap i forbindelse med klyngens årskonference  på Hotel Sinatur i Nyborg.

Konferencen blev i år holdt i samarbejde med Sport Event Fyn og var kick-off på den nye FYN365 markedsføringstrategi, som bl.a. har gastronomi og fødevarer som et af sine fokuspunkter.

Set i det lys gav det rigtig god mening, at netop Storms Pakhus gik hjem med både diplomet og æren.

Pakhuset, der ligeledes tegner sig for en af de store investeringer, som Fyn er begunstiget med i disse år og som gør, at oplevelsesindustrien netop nu har et særligt momentum, vandt foran de to øvrige nominerede, Bike Friends-konceptet og Nyborg Destilleri.

LÆS OGSÅ: Fyn-Cyklen er Årets Cykelturismeløsning

Storms Pakhus i Odense (Foto: Destination Fyn Klyngen)

Storms Pakhus i Odense (Foto: Destination Fyn Klyngen)

Storms Pakhus var rent faktisk blevet indstillet dobbelt til prisen, idet hele to af Destination Fyn Klyngens øvrige medlemmer mente, at netop street food markedet havde gjort sig fortjent til hæderen og indsendt en motivation for dette.

“Odense Street Food har med Storms Pakhus givet fynsk turisme et helt unikt og friskt pust. Som indstillingerne fremhæver er pakhuset i høj grad med til at give Odense et mere urbant udtryk og sikrer, at vi rider med på street food-bølgen på vores helt egen og innovative måde. Med udnyttelsen af det smukt renoverede pakhus er der skabt en autentisk oplevelse i særklasse,” sagde Jens Odgaard, medlem af Destination Fyn Klyngens styre – og investorgruppe, da han overrakte prisen.

Prismodtageren var meget beæret:

“Det varmer helt ind i hjertet, at vores kollegaer i oplevelsesbranchen peger pilen mod os, når der skal uddeles en anerkendelse som denne. Det er sådan noget, der gør, at man får lyst til at gå på arbejde hver dag og lave, det vi laver,” sagde Bjørn Hentze direktør i Storms Pakhus og Bargroup, der står for den daglige drift i pakhuset.

LÆS OGSÅ: Sådan vil Fyn forkæle madturister

Også Jesper Møller fra Julian Group, der er initiativtager til Copenhagen Street Food og den anden halvdel af partnerskabet bag Storms Pakhus, var til stede ved overrækkelsen. Han udtrykte stor tilfredshed med den opbakning, han har mødt i Odense fra starten:

“Wow!! Tusind tak for hæderen. Vi har ikke et sekund været i tvivl om, at Odense har villet det her. Skulderklappet bekræfter i høj grad, at samarbejdet med lokale kræfter og forankringen i de historiske rammer virkelig har ramt hovedet på sømmet,” sagde han efter afsløringen.

Sidste år var det Live Nation, der modtog prisen for Heartland Festivalen, og Bridgewalking i Middelfart skød traditionen i gang som modtager i 2015.

Fik du læst ...

Bæredygtig turisme

Drop skåltalerne om arbejdspladser og skatteindtægter. Kommuner, destinationer og private aktører bør i højere grad tænke lokalbefolkningen ind i turismeprojekter.

Attraktioner

Home of Carlsberg vil tiltrække internationale gæster, men lige så vigtigt er det at blive en del af lokalsamfundet, fortæller direktør Tine Kastrup-Misir.

Tendenser

Estiske ÖÖD har skabt et iøjnefaldende koncept for feriehuse: ”Vi vil elske at åbne i Danmark,” lyder det . Også Grønland og Færøerne er...

Gastroturisme

Manja Mikkelsen og Ariel Calabrese har tårnhøje ambitioner om løfte Ærøs gastro-scene. Og de håber, at øens fødevareproducenter vil med på rejsen.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet