Connect with us

Hi, what are you looking for?

Attraktioner

Sommerland Sjælland løber med gylden pony

I Sommerland Sjælland er der ekstra grund til at fejre 2022, der ud over besøgsrekord nu også har udløst brancheprisen The Golden Pony Award.

Indehaverne af Sommerland Sjælland, Mette og Kåre Dyvekær, med det synlige bevis på hæderen. (PR-foto)
Indehaverne af Sommerland Sjælland, Mette og Kåre Dyvekær, med det synlige bevis på hæderen. (PR-foto)

Mandag modtog direktør Kåre Dyvekær, på vegne af Sommerland Sjælland, en Golden Pony Award ved Games & Parks Industrys årlige gallashow, der blev afholdt i Italien.

”Vi er ekstremt stolte over at modtage denne anerkendelse, som ikke kun er baseret på juryens mening, men som også har taget vores gæsters positive feedback med i overvejelserne,” fortæller Kåre Dyvekær.

”Juryen begrunder valget af os som modtager af prisen med, at vi er en veldrevet familiepark i udvikling, der leverer finurlige oplevelser og god service, og som anerkendes for det af vores gæster. Det er resultatet af den strategi, vi bevidst har valgt og bestræber os på at fastholde, når vi fornyer os,” siger han i en pressemeddelelse.

Ikke større og vildere

Kåre Dyvekær forklarer, at Sommerland Sjælland har valgt en anderledes strategi end andre forlystelsesparker.

”I årene 2015-2017 lagde vi et stort arbejde i at udvikle en langsigtet strategi, som vi efterfølgende har arbejdet videre med, genbesøgt og bekræftet i de senere år.”

”Vi vil ikke gå efter større og vildere forlystelser hvert år.”

”Vi vil være børnefamiliernes foretrukne valg ved især at være gode til de yngste gæster og gennem et nærværende personale, der er med til at skabe glade sommerminder for vores gæster. Det er blandt andet også den tankegang, der ligger til grund for de valg vi tager, når der skal vælges nyheder til parken, forklarer Kåre Dyvekær.

The Golden Pony Award uddeles hvert år til flere internationale modtagere. Udover Sommerland Sjælland fra Danmark var de andre vindere i år fra Tjekkiet, Polen, Spanien, Frankrig, Tyskland, Norge og Italien.

Blandt tidligere vindere af prisen i Danmark er Tivoli, Fårup Sommerland og Dyrehavsbakken.

Fik du læst ...

Maskinrummet

For Rasmus Hanevold, ejer af rockhotellet i Brundby, er kombinationen af musik og overnatning et godt trækplaster. Men musikken er en dyr gulerod.

Maskinrummet

Kom med ind i maskinrummet hos Omhu i Hvide Sande, hvor regenerativ turisme bliver til virkelighed.

Debat

Mangel på danske kokke med interesse for det klassiske smørrebrød truer en af vores største gastronomiske nationalskatte, advarer hoteldirektør Kenneth Pedersen.

Debat

Danmark har et stort uudnyttet potentiale inden for grøn gastroturisme, mener Klaus Bondam, direktør for mobilitet, kultur og destinationer i Wonderful Copenhagen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading