Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Sønderjysk hotel vinder – igen – hæderspris

For tredje gang blev Hotel Alsik for nylig udpeget til at være Danmarks bedste hotel i luksusklassen.

Kommerciel direktør Claus Rubeck Johannesen (yderst til højre) modtog prisen sammen flere kolleger fra Alsik. På billedet ses desuden kommunikationsmedarbejder Mikkel Hansen, hotelchef Gitte Schmidt Jepsen, F&B-direktør Mette Gassner og marketingkoordinator Marie Sigsgaard. (Foto: Michael Stub)

Alsik Hotel & Spa har vundet prisen som Danmarks Bedste Luksushotel – for tredje år i træk.

Den fornemme hæder kom i hus onsdag aften i sidste uge ved Danish Travel Awards i Cirkusbygningen i København – en prestigefyldt prisuddeling for rejse-, turisme- og luftfartsbranchen.

Martin Johanning, direktør for Alsik Hotel & Spa, udtaler:

”Som direktør er jeg dybt taknemmelig for den vedvarende dedikation og passion, som Alsiks medarbejdere udviser hver dag. Deres utrættelige indsats, og evne til at arbejde i samlet flok, har gjort det muligt for os at vinde prisen som ‘Årets Luksushotel’ for tredje år i træk.”

”Det er et bevis på, hvordan et stærkt og engageret team kan bidrage til at sætte Sønderborg på landkortet som en destination for luksus og kvalitet. Hver eneste kollega på Alsik har al mulig grund til at være stolt af, at være en del af den positive udvikling.”

Alsik Hotel & Spa vandt i kategorien ”Danmarks Bedste Luksushotel” foran bl.a. Dragsholm Slot og Hotel d’Angleterre.

Prisen uddeles på baggrund af en landsdækkende forbrugerundersøgelse foretaget af analysefirmaet Epinion.

Anerkendelsen er noget helt særligt for Alsik Hotel & Spa, fordi den bygger på gæsternes egne oplevelser.

Den viser, at selvom der undervejs har været udskiftninger på holdet, er medarbejdernes lyst til at gøre sig umage fortsat stærkt forankret – et tydeligt bevis på engagement og dedikation.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading