Connect with us

Hi, what are you looking for?

Hotel

Comwell vinder hæderspris

Ved Danish Travel Awards onsdag i København løb Comwell med sejren i kategorien ”Danmarks Bedste Hotelkæde 2025”.

Peter Hansen, der er salgsdirektør hos Comwell, med det synlige bevis på hæderen som "Danmarks Bedste Hotelkæde" 2025. (Pressefoto)

Comwell Hotels kunne onsdag aften løfte trofæet som Bedste Hotelkæde 2025 ved den respekterede Danish Travel Awards, der fandt sted i Wallmans Cirkusbygningen i København.

Prisen er baseret på en landsdækkende forbrugerundersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden EPINION, hvor et panel på 3.000 danskere har vurderet deres oplevelser med landets hotelkæder.

”Vi er utroligt stolte over at blive kåret som Danmarks Bedste Hotelkæde 2025. Det er gæsternes egne oplevelser, der har talt, og det gør prisen særlig værdifuld. Vi fortsætter selvfølgelig med at udvikle vores hoteller og gæsteoplevelser, så vores gæster altid mærker en personlig, tryg og moderne atmosfære.”

”At vores gæster kvitterer med så høj en anbefaling, er den største anerkendelse, vi kan få. En stor tak til vores mere end 1500 medarbejdere, der hver dag leverer det værtskab og den kvalitet, der gør forskellen”, siger Peter Schelde, CEO i Comwell Hotels, i en pressemeddelelse.

Danish Travel Awards er årets største begivenhed i den danske rejse-, turisme- og luftfartsbranche og blev i år afholdt for 28. gang.

Eventet samlede over 500 beslutningstagere fra rejsebranchen i Danmark og Skandinavien. Priserne uddeles i 24 kategorier samt tre specialpriser. Vinderne udpeges gennem EPINIONs forbrugeranalyse, hvor kandidaterne vurderes på baggrund af gæsternes egne oplevelser og anbefalinger.

Comwell Hotels har i mere end 50 år været en af Danmarks førende hotelkæder med fokus på bæredygtighed, moderne mødefaciliteter og personligt værtskab – og kan nu føje titlen Bedste Hotelkæde 2025 til rækken af anerkendelser.

Fik du læst ...

Turismepolitik

Med lang erfaring vil Venstres ordfører fjerne branchens forhindringer: "En god landdistriktspolitik er en ambitiøs turismepolitik," mener Trine Jepsen.

Navne

Efter knap tre år i spidsen for Destination Limfjorden søger direktør Rasmus Friis Sørensen nye udfordringer og giver depechen videre.

Infrastruktur

Venstres landdistrikts- og turismeordfører glæder sig over, at minister Signe Munk vil føre aftalen om at liberalisere planloven videre.

Debat

Detailhandlen er turismens største værdiskaber, skriver Claus Bøgelund Nielsen fra De Samvirkende Købmænd, som ønsker butikkerne tænkt ind i turismepolitikken.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading