Connect with us

Hi, what are you looking for?

Trafik

September-rekord i Københavns Lufthavn

2,8 millioner rejste gennem Københavns Lufthavn i sidste måned. Det er rekord for september.

Københavns Lufthavn (Foto: CPH Lufthavnen)
Sommeren 2025 har været langt over middel i de fire største danske lufthavne. Kun i Billund er der tilbagegang. (Arkivfoto: Københavns Lufthavn)

Årets første efterårsmåned blev særdeles travl i Københavns Lufthavn. Med 2,8 millioner passagerer er det den travleste september nogensinde.

Det er 11% flere passagerer end samme periode sidste år og en smule højere end samme periode i 2019.

Rejselysten er fortsat dominerende hos både danskerne og europæerne, men det er færre fly, der transporterer de mange passagerer rundt i verden.

Antallet af fly, der lettede og landede i Københavns Lufthavn i september, er fem procent lavere end samme periode i 2019.

Knap 23 mio. passagerer

I årets første ni måneder har 22,77 millioner passagerer rejst gennem Københavns Lufthavn. Det er 12% flere end i de samme måneder i 2023.

Det tegner positivt for året, hvilket også har ført til, at forventningerne til det samlede passagerantal er opjusteret fra 29 millioner passagerer til 29,8 millioner.

”Vi begyndte året med de traditionelt set mindre rejsetravle vintermåneder, men hen over foråret og sommeren har rejselysten virkelig taget fart. Nu er der ikke længe til, at efterårsferien er over os, som mange benytter til at rejse ud og opleve verden. Faktisk ser den stigende rejselyst ud til at fortsætte, og med den netop overståede rekordsommer betyder det, at vores forventninger til årsresultatet er steget,” forklarer Peter Krogsgaard i en pressemeddelelse.

Hos Københavns Lufthavn peger man særligt på London som den mest populære destination.

Flere end 155.000 passagerer rejste denne måned mellem Københavns Lufthavn og en af de tre London-lufthavne Heathrow, Stansted og Gatwick.

Fik du læst ...

Ordet er dit

Tre S-politikere foreslår at flytte indtjeningen fra sommerhusudlejning, så skatten lander i feriekommunen og ikke i ejerens bopælskommune.

Navne

Tidligere i år meldte Susanne Vang Søgård ud at hun stoppede som direktør for Stammershalle Badehotel efter fem år.

Debat

Vi sparker gang i debatten om udviklingen af kyst- og naturturismen i Danmark.

Destinationsudvikling

43 millioner kroner af turismereserven skal bruges til at løfte kyst- og naturturismen i hele landet.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading