Connect with us

Hvad søger du?

Infrastruktur

Efter SAS-kritik: Københavns Lufthavn præsenterer investeringsplan

Københavns Lufthavn præsenterede i dag en ny investeringsplan, der skal gøre lufthavnen mere attraktiv for flyselskaberne. (PR-foto: CPH)
Københavns Lufthavn præsenterede i dag en ny investeringsplan, der skal gøre lufthavnen mere attraktiv for flyselskaberne. (PR-foto: CPH)
Københavns Lufthavn præsenterede i dag en ny investeringsplan, der skal gøre lufthavnen mere attraktiv for flyselskaberne. (PR-foto: CPH)

Københavns Lufthavn præsenterede i dag en ny investeringsplan, der skal gøre lufthavnen mere attraktiv for flyselskaberne. (PR-foto: CPH)

I dag præsenterede Københavns Lufthavne en investeringspakke, der har som mål at nedbringe flyselskabernes omkostninger og gøre lufthavnen endnu mere attraktiv.

Samtidig vil lufthavnen have flere danskere til at flyve indenrigs.
Den nye investeringspakke præsenteres kun 9 dage efter, at SAS voldsomt kritiserede omkostningsniveauet i lufthavnen.
Den nye investeringspakke skal også ses i lyset af, at lufthavnen i slutningen af 2016 præsenterede den meget ambitiøse plan Expanding CPH. I den mere langsigtede plan investeres op mod 20 mia. kroner i at udbygge lufthavnen, så der kan skabes kapacitet til 40 mio. passagerer og 55.000 flere starter og landinger hvert år.

Thomas Woldbye, der er adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S, kalder i en pressemeddelelse den samlede pakke for et vigtigt og ambitiøst element i at sikre, at Danmark også fremover vil få del i den vækst, der forventes i luftfarten:

”Vi præsenterede før jul vores store udbygningsplan, Expanding CPH, til 20 mia. kroner. Nu lancerer vi så en plan, der handler om, hvordan vi på kortere sigt vil gøre CPH endnu mere attraktiv og effektiv.”

Woldbye siger ifølge pressemeddelelsen, at målet er at øge kapaciteten og gøre det billigere for flyselskaberne at drive forretning i Københavns Lufthavn.

“Det vil både reducere flyselskabernes omkostninger og samtidig gøre CPH mere attraktiv i forhold til at tiltrække nye ruter og mere trafik”, forklarer Thomas Woldbye, der fremhæver, at der er tale om at fremrykke og øge CPH’s investeringer markant i de kommende år inden for den overordnede plan på 20 mia.:

”Vi har de seneste år investeret godt en milliard kroner om året i at udbygge og udvikle CPH. Det niveau hæver vi nu med ca. 20 procent til ca. 1,3 mia. kr. om året. Samtidig investerer vi i at reducere omkostningerne for flyselskaberne ved at drive forretning i Københavns Lufthavn. Vi vil være en attraktiv lufthavn og derfor investerer vi ikke blot i at bygge ny kapacitet, men også i at optimere processer, indføre ny teknologi og gøre tingene smartere. Vi er derfor klar til at investere en halv milliard kroner over de næste fem år til målrettet at nedbringe flyselskabernes omkostninger ved at operere i CPH. De skal gå til projekter, som vi udvikler i samarbejde med flyselskaberne”, siger Thomas Woldbye.

SAS kræver milliarder retur

Meldingen om de øgede investeringer hos CPH kommer kort tid efter, at SAS voldsomt kritiserede omkostningsniveauet i CPH. Sammen med den internationale sammenslutning af luftfartsselskaber, IATA, har SAS klaget til transportministeren. Samtidig har luftfartsselskaberne krævet 2,5 milliarder kroner tilbage i afgifter, som de mener, de har betalt-, og vil betale for meget i perioden 2015-2019.

“Vi synes, at afgifterne er alt for høje i Københavns Lufthavn. Vi betaler omkring 2-3 gange så meget for at være i Københavns Lufthavn, som vi gør i lufthavnene i Stockholm og Oslo,” lød det fra Mariam Skovfoged, pressechef i SAS.

På en flybillet fra København til Aalborg til 500 kroner går der, ifølge SAS, 200 kroner til Københavns Lufthavn i form af afgifter. Det betyder, at 40 procent af billettens pris lander i kassen hos Københavns Lufthavn, og det er for meget, mener altså SAS.

Fakta om CPHs nye investeringsplan:

  • Investeringsniveauet øges med ca. 20 pct.: CPH vil øge de årlige investeringer i udbygningen med ca. 20 pct. fra ca. 1,1 mia. kroner i 2016 til 1,3 mia. kroner. De 200 mio. kr. skal bruges til at fremskynde byggerier af ny kapacitet til både fly og passagerer inden for den allerede udmeldte plan på 20 mia. kr.
  • 500 mio. kr. til optimeringsprojekter: CPH er klar til at fordoble sine investeringer i projekter, der handler om at nedbringe flyselskabernes omkostninger ved at drive forretning i Københavns Lufthavn, som dermed kan løbe op i 500 mio. kr..
  • Investering i indenrigstrafikken: CPH vil styrke indenrigstrafikken, bl.a. med en stor markedsføringsindsats til 20 mio. kroner, der skal få flere til at rejse indenrigs. Samtidig vil CPH indlede en dialog med myndighederne for at få deres vurdering af mulighederne for at operere med en lavere takst på indenrigsflyvninger.
  • Tværbanen forskydes: CPH vil investere 300 mio. kroner i at forskyde den såkaldte tværbane midlertidigt, indtil det er nødvendigt at lukke den helt.

Fik du læst ...

Sæsonrapporter

Branchen ser tilbage: Vejret i højsæsonen var skrækkeligt, mens de svenske og norske gæster blev væk. Men til gengæld strømmede nye gæstegrupper til.

Destinationsudvikling

Pandemien fik omsider folk til at bruge deres sommerhuse meget mere. Og det har stor økonomisk betydning for Odsherred, mener Morten Egeskov, direktør i...

Hotel

Hotelbrandet Aiden er ny spiller på hotelmarkedet i Danmark. Her mødes ungt og urbant design med nye teknologiske løsninger. Kædens første hotel er placeret...

Navne

48-årige Torben Kylling Petersen får ansvaret for at videreudvikle turismen i Destination Vesterhavet.

Copyright © 2022 Turisme.nu

Turisme.nu

c/o Willmore

Ryesgade 106A, 2. th.

DK-2100 København Ø

Turisme.nu er tilmeldt pressenævnet