Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kultur

Sådan skal Vadehavet opleves gennem ‘kulturelt Kinder-æg’

Nu kan man komme gratis i teateret, lige når det passer den enkelte – lige midt i Nationalpark Vadehavet.

Foto: Jens Karsten Jørgensen
Foto: Jens Karsten Jørgensen.

Et nyt koncept kombinerer teater, natur og bevægelse. Alt, det kræver, er en mobiltelefon, høretelefoner og lyst til en oplevelse ud over det sædvanlige.

Nu kan man gå i teatret med Vadehavet som kulisse. Lige når det passer den enkelte og i det tempo, man foretrækker.

På mandag den 29. august 2022 er der premiere på Det Åbne Lydteater, en gratis kulturoplevelse i det fri, som kombinerer teater, natur og bevægelse i et helt nyt tilbud.

Forestillingen starter ved Vadehavscentret og bugter sig fire kilometer gennem det flade landskab.

Lydteateret afspilles undervejs i tilhørerens medbragte høretelefoner og leder både gennem skov, marsk, hen over diget og ned til vandet. Forestillingen kan opleves døgnet rundt, året rundt.

“Det Åbne Lydteater er jo en slags kulturelt Kinderæg,” siger Jakob Lose, der er formand for Kultur og Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.

“Det er en teaterforestilling og en naturoplevelse – men det er jo også en bevægelsesaktivitet.”

“Det glæder mig, at vi med denne første forestilling kan kombinere de tre og give både borgere og turister nye oplevelser. Det Åbne Lydteater viser, at vi i Esbjerg Kommune har både modet og evnerne til at tænke nyt og skabe oplevelser, der er ud over det sædvanlige,” siger Jakob Lose.

Blanke Hans

Titlen på den første forestilling i Det Åbne Lydteater kommer fra nordfrisernes kælenavn for Vadehavet, Blanke Hans.

Forestillingen er skabt i et kreativt samarbejde, hvor Vadehavscentret har delt ud af sin store viden om området, mens Teater Katapult og AudioMove har haft ansvaret for de dramaturgiske og tekniske dele af forestillingen.

Hovedrollerne indtages af to kendte skuespillere, Sonja Richter og Kurt Ravn, mens ansvaret for forestillingens lydkulisser har været i hænderne på én af Danmarks bedste lyddesignere, Peter Albrechtsen.

Blanke Hans er på én gang et rørende gensyn med Vadehavet, men også en fortælling, som peger på den aktuelle klimadebat og dermed fremtidige udfordringer. Forestillingen er tilgængelig på dansk, tysk og engelsk og varer cirka 1,5 time. Fortællingen kan hentes via appen Useeum, når man er ved Vadehavscentret.

Læs mere på www.detåbnelydteater.dk.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fik du læst ...

Maskinrummet

'Tinder for Travel' er ideen bag Roccai, der anvender kunstig intelligens som motor for deres platform til turismebranchen.

Maskinrummet

Josephine Piplits vil med sin platform TripDoodler guide forbrugerne til mere bæredygtige valg på rejsen. Mød hende i Maskinrummet.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading