Connect with us

Hi, what are you looking for?

Camping

Rundspørge: Hvordan bliver campingsommeren?

Camping som ferieform har under coronapandemien oplevet en markant fremgang takket være de danske gæster. Men hvordan ser det ud for højsæsonen 2022?

Hvordan bliver campingsommeren 2022? (PR-foto: CampOne)
Hvordan bliver campingsommeren 2022? (PR-foto: CampOne)

Grænserne er åbne, restriktioner er afskaffet og mundbind er gået i glemmebogen. Men til gengæld betaler vi 12,50 kr. for en liter mælk, benzinen koster 19 kr. literen og så er der også usikkerheden omkring krigen i Ukraine. Hvad betyder det for højsæsonen på campingpladserne?

Turisme.nu har lavet en uvidenskabelig rundspørge hos en række danske campingpladser for at få et fingerpeg.

Travlhed i Blokhus

”Vores sommer bliver travl,” fortæller Inge Vestergaard, Blokhus By Camping og Blokhus Natur Camping.

Artiklen fortsætter under fotoet

Inge Vestergaard og Karsten Jepsen, indehavere af Blokhus By Camping og Blokhus Natur Camping. (foto: privat)
Inge Vestergaard og Karsten Jepsen, indehavere af Camping i Blokhus. (foto: privat)

”På Blokhus By Camping er der travlt hvert år. På Blokhus Natur Camping kæmper vi lidt, men vi er fortrøstningsfulde,” siger hun.

Inge Vestergaard oplever, at tyskerne og hollænderne er vendt tilbage til Danmark:

”Her i Blokhus er mange er på gennemrejse til Norge. Der må i den grad være travlt på Nordkap i år,” siger hun med et stort smil.

”En stor del af gæsterne rejser i par, to campere, to telte og cykler. Og når vi spørger, fortæller mange, at de udlever den rejse, som de havde planlagt før Covid ramte. Nu skal den drøm leves ud,” siger Inge Vestergaard.

”En del af gæsterne er på længere rejser, det vil sige 4 til 8 ugers rundtur. De har simpelthen sparet op til at holde fri.”

Måske vil denne artikel også interessere dig:

’Helt vildt’ hos CampOne

Hos kæden CampOne, der står bag fem campingpladser fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland, er medindehaver Gitte Blaabjerg meget positiv ved indgangen til højsæsonen:

”Vi er i dag ca. 1.500 bookinger foran på CampOnes fem pladser i forhold til 2021, som også var et kanonår for os,” siger Gitte Blaabjerg.

De 1.500 bookinger svarer til 15% fremgang i antal overnatninger hos CampOne.

”Vi er altid fuld booket i juli måned, men i år har vi også mærket et stigende antal gæster i foråret.”

Artiklen fortsætter under fotoet

Gitte og Per Blaabjerg står bag CampOne, der har 5 campingpladser i Danmark. (PR-foto)
Gitte og Per Blaabjerg står bag CampOne, der har 5 campingpladser i Danmark. (PR-foto)

“Her kan vi virkelig mærke, at udlændinge er tilbage i Danmark igen,” siger Gitte Blaabjerg.

”Det er helt vildt, men om det er pga. krigen i Ukraine eller de høje benzinpriser, at vi har sådan en kæmpe tilgang, ved jeg ikke. Det kan også være fordi, at campinggæsterne har fået øjnene op for vores kæde,” siger hun.

“Her kan vi virkelig mærke, at udlændinge er tilbage i Danmark igen,”

Gitte Blaabjerg, CampOne

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fremgang hos DK-Camp

Hos DK-Camp, der er en sammenslutning af 200 campingpladser i Danmark, er billedet også i altovervejende grad positivt ved indgangen til højsæsonen.

Her viser en rundspørge på campingpladsernes medlemsforum, som DK-Camp har lavet på vegne af Turisme.nu:

52% af campingpladserne har flere bookinger end på samme tidspunkt sidste år.

38% har bookinger på samme niveau

10% har færre bookinger end samme tidspunkt 2021.

”En campingplads fortæller også, at der er tegn på, at gæsterne er mere afventende med at booke,” fortæller direktør i DK-Camp Pia Erritsø Christiansen.

Fik du læst ...

Debat

Camping- og outdoorbranchen overses ofte som økonomisk vækstmotor, men erhvervet har enorm lokal betydning, skriver Kirsten Munch Andersen.

Tendenser

Turismeforsker peger på, at Danmarkskampagnen og efterdønningerne af corona kan få danskerne til at søge mod det nære, når de planlægger deres ferie i...

Navne

Efter 30 år hos Ribe Byferie Resort stopper direktør Heidi Maimburg. Hun skifter til en ny stilling som partnerchef hos Destination Vadehavskysten.

Sæsonrapporter

En ny trendrapport fra Turisme.nu kortlægger, hvordan gæsternes søgen mod det trygge og velkendte medfører fornuftige forventninger til sommeren.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading