Connect with us

Hi, what are you looking for?

Rekruttering

Rekordmange medarbejdere på landets hoteller og restauranter

Nye tal viser, at 142.165 personer var ansat i branchen i juli i år. Det er næsten 50% flere end på samme tidspunkt for ti år siden.

I juli 2023 arbejdede 142.165 personer i hotel- og restaurantbranchen, hvilket er 1,8% flere end i samme måned sidste år. (Arkivfoto)
I juli 2023 arbejdede 142.165 personer i hotel- og restaurantbranchen, hvilket er 1,8% flere end i samme måned sidste år. (Arkivfoto)

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at landets hoteller og restauranter havde rekordmange medarbejdere, da højsæsonen toppede i juli.

Her arbejdede 142.165 personer i erhvervet, hvilket er 1,8% flere end i samme måned sidste år.

Sammenholdt med juli måned for ti år siden er der tale om en vækst på 47,8 %.

”Køb af oplevelser har fået en helt anden prioritering i privatbudgetterne end det havde for ti år siden, og det afspejler sig selvfølgelig i erhvervets beskæftigelse”, siger Jeppe Møller-Herskind, der er kommerciel direktør i HORESTA, i en pressemeddelelse.

Flere penge til rådighed

Direktøren forklarer udviklingen med at, at branchen gennem de seneste ti år har gennemgået en markant udvikling, der har øget udbuddet af rejse- og oplevelsestilbud til danskerne og de udenlandske turister.

Samtidig har de fleste forbrugere fået flere penge mellem hænderne.

”Det at gå ud og spise eller bo på hotel er blevet en integreret del af fritidslivet, som vi meget nødig vil undvære.”

“Det så vi for eksempel sidste år, da inflationen buldrede derudad. Mens omsætningen på for eksempel dagligvarer faldt, var forbruget på hotel- og restaurantbesøg fortsat højt,” siger Jeppe Møller-Herskind.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Forgæves rekrutteringsforsøg

Trods den markante vækst i beskæftigelsen kunne landets hoteller og restauranter sagtens ansætte flere medarbejdere.

En analyse viste for nylig, at det i 39 procent af alle rekrutteringsforsøg i branchen ikke lykkedes at finde en person med de ønskede kompetencer.

Arbejdsgiverne i erhvervet valgte i nogle tilfælde at ansætte en medarbejder med alternative kompetencer, men i 17 procent af alle rekrutteringsforsøg blev stillingen aldrig genbesat.

”Hotel- og restauranterhvervet er en af de stærkeste vækstdrivere i samfundet, men vi kunne bidrage endnu mere til vækst og velstand, hvis vi havde adgang til mere kvalificeret arbejdskraft. Derfor er der hårdt brug for, at døren for udenlandsk arbejdskraft bliver åbnet yderligere via mere fleksible og enkle ordninger,” lyder budskabet fra Jeppe Møller-Herskind.

Måske vil denne artikel også interessere dig:

Fik du læst ...

Navne

Verdens ældste forlystelsespark får ny stærk profil i spidsen for driften.

Navne

Christina Eiby Bonde udnævnes til Chef for både Insights og VisitData i VisitDenmark.

Destinationsudvikling

En ny turismeudviklingsplan samler 23 kommuner og seks destinationsselskaber om at skabe helårsvækst og sikre turisme i balance med natur, kultur og lokalsamfund.

Maskinrummet

Med en kommerciel tilgang og et skarpt blik på turisternes behov har kunstnerisk leder Lene Havtorn Larsen løftet Bornholms Center for Kunsthåndværk økonomisk.

Discover more from turisme.nu

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading